Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Der er lagt op til ballade mellem Joe fra Nato og Ivan fra Rusland. Kilde: Politiken / Rune Pedersen, Kristian Jensen og Jacob Svendsen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rusland advarer Nato: Oprustning vil få et militært modsvar

På trods af trusler er den russiske regering dog ikke rigtig sur, mener russisk kommentator.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rusland ser ikke med milde øjne på, at Nato’s medlemslande på topmødet i Warszawa vil beslutte at udstationere styrker i Polen og de tre baltiske lande.

»Nato skal forstå, at alle disse tiltag vil have den modsatte effekt set fra et militært synspunkt. Selvfølgelig vil vi følge op militærteknisk«, siger Ruslands permanente udsending til Nato, Alexander Grushko, til avisen Kommersant ifølge den engelsksprogede udgave af det russiske nyhedsbureau, Tass.

Han anklager Nato-landene for at underminere sikkerheden i Europa.

»Alene den kendsgerning at mange lande tillader tilstedeværelse af udenlandske tropper på deres territorium er et tegn på, at den europæiske sikkerhed er i krise. I årevis har den bedste måde at sikre sikkerheden i Centraleuropa på været at trække udenlandske styrker tilbage fra deres territorier«, siger Alexander Grushko.

Men protesterne fra den russiske regering er helt forudsigelige, mener den russiske kommentator, Ivan Netjepurenko, der arbejder for avisen Moscow Times.

»Den russiske regering er ikke oppe i det røde felt, og udtalelserne fra Kreml illustrerer mere, hvad der er blevet den nye standard i forholdet mellem øst og vest«, siger han.

Ivan Netjepurenko peger på, at Nato og Rusland var alvorligt sure på hinanden for to år siden, da Rusland besatte Krimhalvøen og dernæst annekterede den.

»Men ingen kan holde ud at være så sur hele tiden, og vi skal opleve en ny krise på niveau med Krim, før vi igen kan tale om, at nogle bliver rigtigt sure«, vurderer han.

Dårlig økonomi mere påtrængende

Ifølge Ivan Netjepurenko får Nato-topmødet heller ikke den store opmærksomhed i de russiske medier.

»Folk går op i den dårlige økonomi i Rusland og ikke i noget så abstrakt som Nato«, siger han, men tilføjer, at Nato ikke har noget godt ry i Rusland.

»Folk tror på, hvad statsmedierne siger: At det er Nato, som i sin tid lovede ikke at udvide mod øst, og at det derfor er Nato, som har forrådt Rusland«, siger han.

Claus Mathiesen, der er Ruslands-ekspert på Forsvarsakademiet, kalder også de russiske reaktioner udtryk for en »forudsigelig og ikke alt for voldsom vrede«.

»Men hvis ikke Rusland skal tabe ansigt, er Kreml nødt til at reagere på Nato’s planer om at oprette styrker i de baltiske lande og Polen«, siger han.

Claus Mathiesen mener, at et sandsynligt scenarie vil være, at Rusland placerer kortdistancemissiler på sin side af grænsen tæt på Baltikum og Polen for at vise, at Rusland kan ramme de nye Nato-styrker.

»Så den russiske reaktion vil være meget rituel, men den vil gå i retning af yderligere optrapning«, vurderer han.

Det russiske nyhedsbureau Tass rapporterede for få dage siden, at den øverstkommanderende for den russiske flåde i det baltiske hav, Viktor Kravchuk, var blevet fyret for blandt andet at have holdt for dårlige militærøvelser. Ifølge Tass har den russiske forsvarsminister givet ordre til at udbedre manglerne så hurtigt som muligt og derefter gennemføre en inspektion af flåden ved udgangen af i år.

Claus Mathiesen mener, at Nato-landene har ret i, at Rusland udgør en større trussel.

»Lige siden annekteringen af Krim har Rusland anvendt militære midler til at forfølge sine udenrigspolitiske mål. Det har vi ikke blot set med Krim og Ukraine, men også med Syrien. Det skaber selvfølgelig en væsentlig større usikkerhed«, siger han, men vurderer, at Rusland den seneste tid dog har optrådt en smule mere afdæmpet.

»Det kan skyldes mange ting – bl. a. den økonomiske krise og det valg til det russiske parlament, der skal være til september. Hvis Kreml truer med en massiv militær opbygning over for Nato, vil nogle vælgere måske begynde at spørge, hvor de penge skal komme fra, når økonomien er så dårlig«, siger Claus Mathiesen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden