Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Foto: Paul Holston/Copyright 2016 The Associated Press. All rights reserved. This material may not be published, broadcast, rewritten or redistribu
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bevægelser for sorte stormer frem overalt i USA

Vrede sorte samler sig i bevægelser, der også kæmper for kvinders, homoseksuelles og transkønnedes rettigheder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meget er sket i USA siden dengang, hvor sorte skoleelever ikke måtte køre i den samme skolebus som hvide elever, og hvor der i parkerne var bænke for sorte og hvide mennesker. På papiret er meget af diskriminationen udryddet, og USA har endda fået sin første sorte præsident.

Men USA er stadig et stærkt raceopdelt samfund, og på sin egen paradoksale måde er de mange fremskridt på ligestillingsområdet med til at øge den frustration, som store dele af den sorte befolkning føler, mener Mette Nøhr Claushøj, der er ekstern lektor i amerikanske samfundsforhold på Københavns Universitet. For forskelsbehandlingen er i dag meget mere subtil og ofte også meget sværere at afkode.

»Det kan handle om en politimand, som opfører sig mistroisk over for en sort person. Gør politimanden det, fordi han har nogle racefordomme, eller fordi det bare er en generel foranstaltning? Det er ikke altid til at afgøre, og dermed får de sortes frustration svært ved at finde et udtryk«, siger hun.

Social kamp

Frustrationen gør, at der de seneste år er blomstret nogle nye borgerrettighedsbevægelser op i USA, der samtidig viser nye måder at tænke politik på.

En entydig forståelse af bevægelsen vil i sidste ende ekskludere så mange mennesker

Demonstrationen torsdag aften i Dallas, hvor flere betjente blev skudt, var arrangeret af bevægelsen Next Generation Action Network.

Intet tyder på, at denne bevægelse stod bag skyderierne, men den mobiliserede en vrede mod politiet.

»Nok er nok«, råbte demonstranterne, og Dominique Alexander, der er grundlægger af Next Generation Action Network, opfordrede demonstranterne til at sige fra over det, han opfatter som politiets gentagne overgreb mod sorte.

»Vi vil begynde at overvåge politiet«, sagde han ifølge Dallas News.

POLITICHEF:

Next Generation Action Network kæmper ifølge sin hjemmeside for social forandring og lighed for alle uanset race, religion, nationalitet, køn og alder. Dermed ligner den på mange måder den meget større bevægelse Black Lives Matter, der har stort set samme formål og som allerede har markeret sig som en betydelig magtfaktor i amerikansk politik.

Det amerikanske nyhedsmagasin Time beskrev for nylig et vælgermøde, hvor repræsentanter for bevægelsen forsøgte at presse demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton til at love flere investeringer i sorte boligområder. En tydeligt irriteret Clinton svarede igen, at hun ikke kunne presse racebaserede love gennem Kongressen. Det førte til nærgående spørgsmål på vælgermødet om, hvordan hun kunne holde sit løfte om at ville lukke private fængsler, når hun samtidig fik penge fra fængselsindustrien.

Få dage efter lovede Clinton massive tilskud til sorte boligområder, der blev fulgt op af yderligere løfter om, at myndighederne skulle undersøge anklager om politivold grundigere - og ikke mindst, at hendes kampagnestab ikke længere ville modtage donationer fra lobbyister, der arbejder for at fremme private fængsler.

Spontan fødsel

Black Lives Matter opstod nærmest spontant, da aktivisten Alicia Garza på en cocktailbar i Californien fik nyheden om, at en mand var blevet frikendt for drabet på en sort teenager i en sag, der i forvejen havde vakt stor opsigt. På Facebook skrev hun: »Black people. I love you. I love us. Our lives matter«. Hendes veninde tilføjede et hashtag, og i det sekund var bevægelsen Black Lives Matter født.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden er bevægelsen vokset op af den politiske undergrund og har nu op mod 30 afdelinger fordelt over hele USA. En forklaring på dens udbredelse er måske, at den på den ene side er udtryk for et enormt vredesudbrud, men på den anden side er meget mere end det. Den kæmper også imod undertrykkelse af bl.a. kvinder, transkønnede og homoseksuelle og tænker politik i en ny dynamisk form i lighed med, hvad for eksempel Alternativet i Danmark og Piratpartiet i Island også forsøger.

»En entydig forståelse af bevægelsen vil i sidste ende ekskludere så mange mennesker«, som en af bevægelsens lokale ledere, juraprofessor på St. Louis University Justin Hansford, siger til Time.

Den struktur gør også, at de lokale afdelinger af Black Lives Matter i høj grad bestemmer deres egen dagsorden. Et sted kæmper man for en forhøjelse af minimumslønnen. Et andet sted for at skaffe flere penge til sociale foranstaltninger, og midtimellem alle disse lokale kampe arrangerede Black Lives Matter i august sidste år demonstrationer over hele landet for at øge opmærksomheden omkring mord på sorte transkønnede.

USA-eksperten Mette Nøhr Claushøj mener, at endnu en forklaring på de nye borgerrettighedsbevægelsers fremkomst er udbredelsen af mobiltelefoner.

»Der forekommer næppe mere diskrimination nu end tidligere. Men i dag bliver overgrebene meget ofte filmet, så alle nu kan se, hvad der foregår«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden