Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Koncentration. Danske soldater har i de sidste år skruet op for øvelserne i Baltikum. Over 1.000 deltod i en stor øvelse i Litauen.
Foto: Peter Klint

Koncentration. Danske soldater har i de sidste år skruet op for øvelserne i Baltikum. Over 1.000 deltod i en stor øvelse i Litauen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udsendelse af soldater til Estland tømmer forsvarets kasse næste år

Danmark vil have mere fair krav, når Nato måler medlemmernes forsvarsevne. Regeringen vil ikke kun måles på økonomi, men også på effektivitet og vilje.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Østersøen er vores baghave, og det er vigtigt, at vi yder et bidrag til vores nabolande. Derfor er det vores ambition at levere op til 200 soldater til Natostyrken i Estland«.

Sådan lød budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringstoppen på det topmøde, som Nato indledte fredag i Warszawa.

Samlet besluttede alliancen at sende op til 4.000 soldater til Baltikum og Polen som reaktion på Ruslands aggressive fremfærd i Ukraine. På mødet er der også fokus på, om de europæiske medlemmer og Canada vender udviklingen og bruger flere penge på forsvaret i en mere usikker fremtid.

Danmark er forpligtet i Nato, vi leverer, og vi er også blandt de lande, der forholdsmæssigt leverer de største bidrag i kampen mod Isil (IS, red.) i Irak og Syrien

Lars Løkke Rasmussen lagde efter de første møderunder ikke skjul på, at han synes, fokus skal være på, hvad man får for sine penge – ikke hvor meget der bliver brugt. Og her har Danmark efter hans mening ikke noget at skamme sig over, selv om det danske forsvarsbudget i dag ligger på en 17.-plads i alliancen og dermed placerer Danmark i den nederste del af klassen.

»Danmark er forpligtet i Nato, vi leverer, og vi er også blandt de lande, der forholdsmæssigt leverer de største bidrag i kampen mod Isil (IS, red.) i Irak og Syrien«, understregede statsministeren.

Men bag leveringsdygtigheden ligger et stort pres på de begrænsede økonomiske og militære ressourcer. Det var et billede af et land spændt til det yderste, som både udenrigsminister Kristian Jensen (V) og forsvarsminister Peter Christensen (V) tegnede på deres pressemøder i Warszawa.

Ikke flere missioner i 2017

Danmark kan ikke deltage i flere større internationale operationer næste år, ’krigskassen’ på 500 millioner kroner til internationale operationer i 2017 er med bidraget til Nato nu så godt som tom.

Hæren har allerede udsendt op mod 160 mand til Irak og 100 til Afghanistan. Dertil kommer soldater i Mali, syv F-16-fly indsat i Syrien og Irak, flere krigsskibe og en række små missioner.

Jeg kan sagtens se en dansk interesse i at deltage i flere internationale operationer, men det er helt klart, at der ikke er penge til at deltage, hver gang vi bliver spurgt

»Med det, der er til rådighed, så er der altså et loft for, hvor meget vi kan gøre«, sagde Kristian Jensen ved begyndelsen af topmødet.

»Jeg kan sagtens se en dansk interesse i at deltage i flere internationale operationer, men det er helt klart, at der ikke er penge til at deltage, hver gang vi bliver spurgt«.

Kristian Jensen gjorde det klart, at Danmark ved flere lejligheder har afvist følere fra andre lande, der ønskede danske bidrag til internationale missioner. Derfor vil regeringen frem til mødets slutning kæmpe for at få flere nuancer med, når Nato skal vurdere medlemslandenes vilje og evne til at bidrage til alliancens fælles forsvar. I Warszawa gennemgår Nato for første gang, om medlemslandene lever op til kravet om større forsvarsbudgetter, som blev vedtaget på topmødet i Wales i 2014.

»Jeg tror ikke på, at der bliver rykket ved 2-procents målsætningen, men den skal suppleres med, at man i højere grad kigger på, hvad det er, man får for pengene. Det vil vi arbejde for«, sagde Kristian Jensen.

Udenrigsministerens mål er, at den mere nuancerede vurdering bliver en del af sluterklæringen fra topmødet, som formentlig først ligger færdig, når topmødet nærmer sig en slutning i dag.

Samtidig med sin insisteren på at få en fair vurdering gjorde regeringen det klart, at den har en ambition om, at det næste forsvarsforlig, der løber fra 2018, vil indeholde en reel vækst.

Hvor meget det bliver, og hvordan pengene skal bruges, bliver først fastlagt i løbet af efteråret.

Forsvarsminister Peter Christensen er manden, der bruger pengene. Forsvaret har i lang tid planlagt at sende 150 mand til Estland, men ministeren afviser, at stigningen til ’op mod 200’ skyldes et politisk forsøg på at imødekomme løftede pegefingre fra Nato over, at Danmark ikke på topmødet kan levere flere penge til forsvaret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venter politisk opbakning

Bag det overraskende store tal ligger alene militærfaglige vurderinger, understregede Peter Christensen, der endnu ikke ved, præcis hvor tit danske soldater skal til Estland, eller hvor mange år det danske bidrag vil strække sig over.

Det afhænger især af forhandlinger med Frankrig, der skal skiftes med Danmark til at sende soldater til den britisk ledede bataljon.

»Udsendelsen bliver et halvt år ad gangen, men hvor ofte er ikke afgjort, jeg forventer, at det kommer til at gælde i en årrække, men det vil vi løbende revurdere«, forklarede Peter Christensen.

Beslutningen skal godkendes af et flertal i Folketinget, der også tager stilling til de nærmere regler for, hvordan soldater skal reagere i en kritisk situation. Men udsendte danske soldater har altid som minimum mandat til at forsvare sig mod angreb.

Bidraget til Estland er ikke aftalt på forhånd med de øvrige partier bag forsvarsforliget, men regeringen forventer ikke problemer med en politisk godkendelse.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden