Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Der er lagt op til ballade mellem Joe fra Nato og Ivan fra Rusland. Kilde: Politiken / Rune Pedersen, Kristian Jensen og Jacob Svendsen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Amerikanere og europæere har stået sammen i 100 år. Jeg tror på, at vi vil gøre det 100 år endnu«

Efter snart otte år som en af Europas mest elskede amerikanske præsidenter takker Barack Obama af på sit sidste Nato-topmøde.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da han i foråret 2009 indtog Europa for første gang som amerikansk præsident, blev Barack Obama modtaget som en mellemting mellem en rockstjerne og en længe ventet budbringer om en mere fredelig og medmenneskelig fremtid.

»Jeg taler til jer i dag her i hjertet af et Europa, der er fredeligt, forenet og frit«, sagde Obama i sin første udenrigspolitiske tale, der foregik foran titusinder af ellevilde mennesker på Hradcanske-pladsen foran det gamle kongeslot i Tjekkiets hovedstad Prag.

Det var i den historiske tale, at præsidenten formulerede sin drøm om »en verden uden atomvåben«, hvor »frie nationer« på tværs af Atlanten river sig løs fra fortidens krige, uretfærdigheder og splittelse.

Vi er ikke så splittede, som nogle vil have os til at tro. Vi skal huske, hvem vi er

Det er kun godt syv år siden. Men da en noget mere gråhåret Barack Obama her til aften holdt sit sidste store europæiske pressemøde ved afslutningen af Nato’s topmøde i Warszawa, var situationen på mange måder radikalt anderledes. Både i USA og i Europa.

Der er fire måneder til det amerikanske valg, der markerer enden på hans lederskab. Næste år er Obama ikke længere præsident, valgkampen er præget af mistro og polarisering, og USA er i sorg over racehad, politivold og drab på politifolk.

»Vi er ikke så splittede, som nogle vil have os til at tro. Vi skal huske, hvem vi er. De mennesker, der begår forfærdelige handlinger, taler ikke for os«, sagde Barack Obama under et pressemøde, der i første omgang handlede mest om de seneste dages tragiske hændelser i Dallas og andre amerikanske byer.

Men hans ord gav genklang i en europæisk virkelighed præget af flygtningestrømme, populisme og frygt for flere terrorangreb inspireret af Islamisk Stat.

Nato står over for mange trusler

For det er også et presset transatlantisk samarbejde og et langt mindre håbefuldt Europa, som Obama er ved at sige farvel til.

Et Europa, hvor freden er truet af borgerkrigene i Ukraine mod øst og i Syrien mod syd, og af Ruslands stadig mere aggressive opførsel, som nu for første gang får Nato til at udstationere kamptropper i østlige medlemslande. Hvor borgernes frihedsrettigheder er truet i flere lande, og hvor Storbritanniens exit truer enheden i Den Europæiske Union mere end nogensinde.

Det er et presset transatlantisk samarbejde og et langt mindre håbefuldt Europa, som Obama er ved at sige farvel til

»Aldrig har vi stået over for så mange forskellige trusler på én gang. Vi er i en tid med store omvæltninger. Men én ting vil aldrig ændre sig: USA’s urokkelige forpligtelse til at sørge for sikkerhed i Europa«, sagde Obama.

Den snart afgående amerikanske præsident advarede om, at verden mere end nogensinde har brug for internationalt samarbejde i organisationer som Nato, EU og FN, hvis de globale udfordringer med ufred, fattigdom og migration skal kunne håndteres.

USA vil ikke opgive alliancen med Europa

»Dette er mit sidste Nato-topmøde. I min tid som præsident har det været en af mine vigtigste prioriteter at styrke Nato. Det mener jeg, at vi har gjort. Nato er i dag stærk og fleksibel, og døren står stadig åben for udvidelser af alliancen«, sagde Barack Obama.

Ordene lød som en klar udfordring til både Ruslands præsident, Vladimir Putin, der ønsker at standse alliancens vej mod øst – og til den republikanske præsidentkandidat hjemme i USA, Donald Trump, som har kritiseret Nato for spild af amerikanske penge.

Både i gode og i dårlige tider kan Europa regne med USA. Det har vi bekræftet endnu en gang på dette topmøde

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Både i gode og i dårlige tider kan Europa regne med USA. Det har vi bekræftet endnu en gang på dette topmøde«, sagde Obama med henvisning til de seneste dages beslutning om, at Nato næste år sender omkring 4.000 kampsoldater til Polen og de tre baltiske lande.

»Næste år er det 100 år siden, at de første amerikanske soldater kom til Europa under Første Verdenskrig. Amerikanere og europæere har stået sammen i 100 år. Jeg tror på, at vi vil gøre det 100 år endnu«, sagde han.

Et topmøde præget af tung symbolik

De seneste dages topmøde for forsvarsalliancen har i det hele taget været præget af tung symbolik på et tidspunkt, hvor Europa og den vestlige verden står over for store og vanskelige udfordringer.

Som mange andre bemærkede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at der var god grund til, at de 28 allierede landes ledere mindede hinanden om, hvad meningen med det hele er.

Da Berlin-muren faldt, var Ukraine et rigere land end Polen. Det er vigtigt lige at minde os selv og hinanden om, hvad det er for nogle fantastiske ting, vi har opnået

»Middagen fandt meget symbolsk sted i selvsamme lokaler, hvor Warszawa-pagten blev indgået i sin tid. Det viser jo, hvordan historiens vinde blæser. Det vi oplever som selvfølgeligheder i dag, det er ikke selvfølgeligheder, men noget, der skal kæmpes for«, sagde Løkke i eftermiddags.

»Det er vigtigt lige en gang imellem at bremse op og tænke på, hvordan verden så ud i går. I går aftes rundede præsident Obama middagen af med, hvad jeg selv oplevede som et meget stærkt indlæg. Det mindede os alle sammen om, hvad det er for resultater, vi har opnået«, sagde statsministeren og mindedes, hvordan Europa var i hans ungdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Løkke mindes tiden før Muren fald

»Jeg er 52 år gammel. I mit politiske ungdomsarbejde, der var Østeuropa lukket af. Jeg husker en tid, hvor da jeg havde deltaget i mine allerførste europæiske møder, så blev man passet op af politiets efterretningstjeneste efterfølgende, fordi de lige ville tale med en om, hvem man havde mødt og talt med. Det er min egen ungdom«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

»Og nu oplever vi så et Østeuropa, som er eksploderet velstandsmæssigt. Polen er et eksempel på det. Da Berlin-muren faldt, var Ukraine et rigere land end Polen. Det er vigtigt lige at minde os selv og hinanden om, hvad det er for nogle fantastiske ting, vi har opnået«, sagde han:

»Specielt i en tid, hvor der er så mange, der gerne vil give letkøbte svar på komplicerede spørgsmål. Og hvor der er en tendens til, at man begynder at vende ryggen til hinanden. Man skal være opmærksom på de tendenser, der er til, at folk lukker sig om sig selv. Det er ikke det, vi har brug for«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden