Der var hverken solidt folkeretligt eller militært grundlag for at invadere Irak i marts 2003.
Det konkluderer formanden for den britiske undersøgelseskomité, som igennem de sidste syv år har undersøgt Storbritanniens rolle op til og under Irak-krigen fra 2003 til 2009.
»Militær indgriben i Irak kunne måske have været nødvendigt på et tidspunkt. Men i marts 2003 var der ingen overhængende trussel fra Saddam Hussein«, siger formand Sir John Chilcot ved en præsentation af rapporten.
DOKUMENTATIONHer kan du læse den britiske rapport(eksternt link)
Han langer samtidig hårdt ud efter tidligere premierminister Tony Blair, der sammen med den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, stod bag beslutningen om at invadere Irak. Kommissionen mener, at Tony Blair burde have kendt til de risici, der ville opstå af at gå i krig.
»Hr. Blair fortalte undersøgelseskomitéen, at udfordringerne i Irak efter invasionen ikke kunne være forudset. Vi er ikke enige i, at man er nødt til at se tilbage for at se det. Risiciene for interne stridigheder i Iraq, Irans aktive jagt på dets interesser, regional ustabilitet samt Al-Qaedas aktivitet i Irak var alt sammen udtrykkeligt identificeret inden invasionen«.
Danmarks daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, var ligeledes i tæt kontakt med både George W. Bush og Tony Blair, og fulgte hurtigt efter i krigen. På trods af flere politiske forsøg, har Danmark endnu ikke undersøgt den danske indsats i Irak - men det kan muligvis ændre sig efter den britiske rapport.
Danske soldater i Irak var tæt knyttet til de britiske styrker, og var i seks år under britisk kommando i Basra-provinsen i det sydøstlige Irak.
Blair var blevet advaret
Storbritanniens grundlag for at gå i krig var dengang, at Iraks diktator Saddam Hussein angiveligt rådede over betydelige lagre af masseødelæggelsesvåben. Men den vurdering var ikke retfærdiggjort, konkluderer undersøgelseskomitéen.
»Det er nu tydeligt, at den politik for Irak blev lavet på baggrund af fejlagtige efterretninger og vurderinger. De blev ikke udfordret, og det burde de have været«, siger Chilcot.
»Derudover etablerede han (Tony Blair, red.) ikke et klart ministerielt tilsyn ned Storbritanniens planlægning og forberedelse. Han sikrede sig ikke, at der var en fleksibel, realistisk og ressourcetung plan, der integrerede det britiske militær og civile bidrag, og som adresserede de kendte risici«.
Rapporten har været på vej i 7 år
Den britiske undersøgelse blev sat i værks i 2009 af daværende premierminister Gordon Brown, som fortalte det britiske parlament, at undersøgelsens omfang vil være »uden fortilfælde«. Rapporten dækker årene 2001 til 2009 og indeholder ikke mindre end 2,6 millioner ord, hvilket gør den næsten fire gange længere end Biblen.
I spidsen for komitéen er Sir John Chilcot, en karrierediplomat og embedsmand, som tidligere både har undersøgt og arbejdet for den britiske efterretningstjeneste.
I 2004 deltog Chilcot i en britisk arbejdsgruppe, som analyserede de efterretninger, der førte til invasionen af Irak året forinden. Arbejdsgruppen konkluderede, ligesom både amerikanske og australske undersøgelser har gjort det, at oplysningerne om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben var forkerte, og at den britiske efterretningstjeneste MI6 ikke tjekkede deres kilder godt nok.
Rettelse: I en tidligere version af artiklen var et omstridt citat tilskrevet kommissionens formand Sir John Chilcot. Det var imidlertid ikke Chilcot, der sagde det, men lederen af det britiske parti De Liberale Demokrater, Tim Farron. Politiken beklager fejlen.
