Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Burhan Ozbilici/AP
Foto: Burhan Ozbilici/AP

krise. Et kupforsøg i Tyrkiet er ifølge den tyrkiske regering blevet afværget. Udenrigsministeriet i Danmark fraråder fortsat 'ikke-nødvendige' rejser til landet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere i Tyrkiet skal stadig være forsigtige

Hold jer væk fra steder, hvor mange mennesker er samlet, lyder rådet til danskere i Tyrkiet fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om kupforsøget i Tyrkiet ser ud til at være afværget, skal danskere i landet stadig passe på. Sådan lyder det fra Udenrigsministeriets Borgerservice.

En del af landets militær søsatte i aftes et forsøg på at afsætte præsident Erdogan og hans regering. Men efter en blodig nat hævder regeringen i dag, at den igen har kontrol over landet.

Efter et møde i den operative stab i nat ændrede de danske myndigheder rejsevejledningen til det populære feriemål og frarådede alle såkaldte »ikke-nødvendige rejser« til Tyrkiet, hvor populære badebyer som Alanya hvert år tiltrækker tusindvis af danske turister.

Følg med i nyhederne

Men samtidig lod ministeriet forstå, at det primært var i de store byer, at situationen var usikker, mens der var relativt roligt på turiststederne på den sydvendte kyst.

Mens danskere i Tyrkiet i nat blev rådet til at holde sig inden døre, så skriver Borgerservice i dag ved middagstid på Facebook, at man bør »udvise forsigtighed og undgå større forsamlinger«.

Det er ikke nødvendigt at rejse hjem før planlagt, lyder det fra ministeriet, der samtidig opfordrer danske turister til at følge med i nyhederne, orientere sig på de sociale medier og været i tæt kontakt med familie i Danmark.

Danskere kan godt mellemlande i Tyrkiet. Rådet om at undlade »ikke-nødvendige« rejser omfatter ikke mellemlandinger.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden