Internationalt

Det ved vi om Bastilledag-angrebet i Nice

Mindst 84 mennesker er dræbt af lastbil i den franske by Nice.

Internationalt

Senest opdateret 18/7 klokken 21.03.

Her er, hvad vi ved om begivenhederne i Nice, hvor 30.000 mennesker var samlet til fejring af den franske nationaldag, Bastilledagen.

  • Gerningsmanden er identificeret som den 31-årige fransk-tuneser Mohamed Lahouaiej Bouhlel.
  • Mindst 84 er dræbte - heriblandt 10 børn.
  • Angrebet fandt sted torsdag aften klokken 22.45. En lastbil brød gennem en afspærring og kørte direkte ind i en menneskemængde på strandvejen.
  • Lastbilen kørte to kilometer ad promenaden, inden den blev standset, da politiet skød og dræbte chaufføren.
  • Chaufføren af den hvide lastbil blev dræbt. En video(advarsel: voldsomme billeder) viser, hvordan politiet skyder gerningsmanden, mens han stadig sidder i lastbilens førerhus.
  • Optagelser fra overvågningskameraer viser, at gerningsmanden prøvekørte ruten langs promenaden
  • Alle dræbte - undtagen 13 - er identificeret. Flere pårørende leder stadig efter svar på, hvad der er sket med deres familiemedlemmer.
  • 308 mennesker blev kørt på hospitalet efter attentatet.
  • 59 ofre er stadig indlagt. 29 af dem er i kritisk tilstand.
  • Præsident Francois Hollande har forlænget undtagelsestilstanden i landet med tre måneder. 12.000 er indkaldt fra politi-reserven.
  • Indenrigsminister Bernard Cazeneuve opfordrer »alle patriotiske borgere« til at melde sig til reserven.
  • Terrornetværket IS har taget ansvar for angrebet. Det er endnu ikke be- eller afkræftet, hvorvidt gerningsmanden på noget tidspunkt har haft kontakt til terrorbevægelsen.
  • På hans computer søgte han efter informationer om angrebet på en natklub for homoseksuelle i Orlando samt IS, andre terrorgrupper og voldelige billeder.
  • Mohamed Lahouaiej Bouhlels ekskone er blevet løsladt. Hun er på nuværende tidspunkt ikke sigtet i sagen. Seks personer er fortsat i politiets varetægt. De er fra gerningsmanden nærmeste omgangskreds.
  • Efter et møde i sikkerhedsrådet i Élysée-palæet fortalte indenrigsminister Cazenueve, at gerningsmanden formodes at være blevet radikaliseret på meget kort tid. Gerningsmandens onkel hævder, at hans nevø omkring to uger inden angrebet blev indoktrineret af et algerisk medlem af IS i Nice. Den oplysning har myndighederne dog ikke bekræftet.
  • Gerningsmadens søster fortæller, at hendes bror havde psykiske problemer.
  • Tragedien har skabt en ophedet politisk debat i Frankrig, hvor blandt andet det fremmedkritiske parti Front National udnytter attentatet i Nice til en ny kampagne mod flygtninge og indvandrere.
  • Gerningsmanden var ikke kendt af efterretningstjenesterne, men var kendt af politiet for at have begået kriminalitet i form af tyveri og vold.
  • I førerhuset på lastbilen fandt politiet fire automatvåben, ammunition, granater, en mobiltelefon, et kørekort og personlige dokumenter.
  • Ud over franskmænd er der statsborgere fra USA, Tyskland, Rusland, Ukraine, Tunesien, Polen og Schweiz blandt de dræbte.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden