Foto: STR/AP
Internationalt

Det ved vi om kupforsøget i Tyrkiet

Kupforsøg har udløst kaos i Tyrkiet. Politiken opdaterer løbende på situationen. Her er, hvad vi ved.

Internationalt

Senest opdateret 19/7 klokken 18.00

Et kupforsøg mod den tyrkiske præsident Erdogan og hans regering blev iværksat i Ankara fredag aften. Regeringen hævder at have kontrol med landet igen.

Her er, hvad vi ved om kupforsøget:

  • Anklagemyndigheden melder om mindst 161 dræbte civile og 1.440 sårede ifølge det statslige nyhedsbureau Anadolu. Dødstallet er ikke bekræftet. 104 soldater, der støttede kupforsøget, er også dræbt.
  • Søndag aften kom det til sammenstød mellem hæren og kup-soldater i en lufthavn og på en flybase.
  • Over 6.000 mennesker er tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder, fortæller justitsminister Bekir Bozdag ifølge AFP. Samtidig varsler justitsministeren, at der vil komme yderligere anholdelser.
  • Dødsstraf er ikke en del af forfatningen, men Erdogan vil nu indlede forhandlinger med oppositionen med henblik på at få indført dødsstraf.
  • I usædvanligt skarpe vendinger stilet direkte til præsident Obama kræver Erdogan, at prædikanten Fethullah Gülen bliver udleveret fra USA.
  • Kravet om udlevering og insinueringer om amerikansk indblanding i kupforsøget, får Kerry til at gå i rette med Tyrkiet .
  • Kuppet begyndte omkring klokken 21 fredag aften, hvor flere medier berettede om jetjagere og kamphelikoptere over Ankara og Istanbul.
  • De første meldinger om kupforsøget kom fra premierminister Binali Yildirim på tv-stationen NTV. Han forsikrede, at regeringen fortsat var ved magten.
  • Kort efter udsendte repræsentanter for det tyrkiske militær en erklæring: »Tyrkiets væbnede styrker har fuldstændig overtaget administrationen af landet for at genindføre konstitutionel orden, menneskeret, frihed, lov og den overordnede sikkerhed«.
  • Samtidig indtog tyrkiske soldater centrale positioner i Istanbul og Ankara. I Istanbul blev de to store broer over Bosperudstrædet blokeret, og i Ankara tog militæret opstilling ved parlamentsbygningen.
  • Præsident Recep Tayyip Erdogan udtalte sig via Facetime på en mobiltelefon, der blev holdt op mod kameraet på tv-stationen CNN Türk. Han opfordrede befolkningen til at gå på gaden og samles på pladser og ved lufthavne.
  • Klokken 02.30 meddelte CNN Türk, at Erdogan var landet i Istanbul. På samme tid blev CNN Türk stormet af soldater, der angiveligt støttede kupmagerne. TV-stationen indstillede sine udsendelser.
  • Flere europæiske ministre fordømte kupforsøget. »Vi er dybt bekymrede over den seneste udvikling i Tyrkiet«, sagde Tysklands udenrigsminister Steinmeier.
  • USA's præsident Obama udtrykte støtte til den tyrkiske regering og opfordrede alle parter til at følge loven og undgå at destabilisere landet.
  • I dagene efter kupforsøget har de tyrkiske myndigheder renset ud. 2.745 dommere er blevet fjernet fra deres hverv. Tirsdag blev 1.577 rektorer på både statslige og private universiteter beordret fjernet, ligesom 21.000 lærere fik frataget deres licens af det tyrkiske uddannelsesministerium.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden