Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Flugt. Lidt under halvdelen af alle verdens 85 millioner flygtninge er børn, hvis rettigheder er under pres.
Foto: Emrah Gurel/AP (arkivfoto)

Flugt. Lidt under halvdelen af alle verdens 85 millioner flygtninge er børn, hvis rettigheder er under pres.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Asylbørn skal vogte sig for USA og EU

Verdens regeringer er uformelt blevet enige om et svar på flygtningekrisen. Det er renset for nye forpligtelser og konkret handling.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når verdens stats- og regeringsledere 19. september samles til topmøde for at finde fælles løsninger på flygtninge- og migrationskrisen, vil de underskrive en erklæring, der forringer beskyttelsen af flygtende børn.

Erklæringen, som der uformelt blev enighed om i denne uge, giver grønt lys for, at landene i nogle tilfælde kan spærre børn inde, mens deres egen eller forældrenes sag bliver undersøgt. Ifølge Red Barnet er der tale om et tilbageskridt, fordi FN-systemets tolkning af børnekonventionen lyder, at det aldrig kan være i barnets tarv at blive frihedsberøvet.

Alligevel er reaktionen afdæmpet.

»Det var tæt på at blive meget værre«, siger en nærmest lettet Laust Leth Gregersen, politisk chef i Red Barnet Danmark.

»Ude i den virkelige verden ser vi et voldsomt og skræmmende pres på de internationale regler, herunder børnekonventionen, som bliver udvandet mange steder. I det lys er det vigtigt, at man kunne blive enige om en tekst, hvor man forpligter sig til at overholde folkeretten«, siger han.

Topmødet om flygtninge og migranter står til at blive hovednummeret på åbningen af FN’s generalforsamling i september.

Det er første gang, stats- og regeringslederne mødes om flygtningekrisen på FN-niveau. Den amerikanske præsident Barack Obama har desuden indkaldt et opfølgende topmøde dagen efter, som han personligt vil lede. Den afgående præsident håber, det vil blive en del af hans eftermæle, at det lykkedes ham at samle verdens ledere om at håndtere den globale flygtningekrise i fællesskab.

Men det var netop den amerikanske regering, der tidligere på ugen med et større angreb på de flygtende børns rettigheder var tæt på at afspore enigheden.

Ude i den virkelige verden ser vi et voldsomt og skræmmende pres på deinternationale regler

I et forløb, der af deltagere beskrives som ’dramatisk’, fremsatte USA i mandags et forslag, der ville endnu gå længere i retning af at legitimere indespærring af asylsøgende børn. Det skete, netop som forhandlerne troede, at teksten var i mål.

Det amerikanske forslag ville slette princippet om, at barnets tarv skal stå i centrum, og desuden fjerne en målsætning om gradvist at afskaffe frihedsberøvelse af asylsøgende børn.

Ingen forpligtelser, ingen handling

De mindreårige udgør næsten halvdelen af verdens 65 millioner flygtninge og internt fordrevne. Fortolkningen af deres rettigheder er derfor helt centralt for landenes praktiske muligheder for at håndtere krisen.

Forslaget fik opbakning fra EU, herunder Danmark, og stod til at blive vedtaget. Men så meddelte de latinamerikanske lande i samlet flok, at de ville trække støtten til hele teksten og begynde forfra på forhandlingerne efter sommerpausen.

EU-landene vurderede, at det var højst usikkert, om man set med EU-briller kunne få en bedre tekst ved at kaste det hele op i luften og starte forfra under betydeligt tidspres, fortæller en diplomat.

Desuden ville EU meget nødig være medansvarlig for, at der slet ikke kunne samles enighed inden topmødet 19. september, og at forsøget på at samle alle verdens lande om et fælles svar på krisen ville løbe ud i sandet. Så hellere tage en tekst, der kan skabes konsensus om, og arbejde videre derfra i fællesskab.

Derfor besluttede EU-landene at trække støtten det amerikanske forslag, som amerikanerne endte med at trække.

Den tekst, der står tilbage, ligger meget langt fra de ambitioner, generalsekretær Ban Ki-moon stak ud, da forhandlingerne begyndte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SE OGSÅ:

Ban Ki-moons vision var, at verdens lande skulle tage ’fælles ansvar’ for krisen, og det skulle omsættes i en konkret forpligtelse til at omfordele 10 procent af flygtningene fra de fattige udviklingslande, som i dag rummer 85 procent af flygtninge, til de rige.

Det bliver ikke vedtaget. Faktisk er dokumentet fuldstændig renset for konkrete løsninger og nye forpligtelser.

Men det spolerer ikke humøret hos Andreas Kamm, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. »Jeg har aldrig forventet, at man ville komme igennem med en kvoteordning for flygtninge på FN-niveau«, siger han.

Topmødeerklæringen blev i stedet en 14 sider lang samling af de eksisterende principper og værdier, der er relevante for håndteringen af både flygtninge og migranter, og som verdens ledere forpligter sig til at stræbe efter i de nationale politikker.

»Det må man ikke undervurdere betydningen af. Vi står midt i en værdikamp, hvor mange stiller spørgsmål ved, om principperne og konventionerne er forældede, og om vi fortsat skal respektere dem«, siger Andreas Kamm.

SE OGSÅ:

»Topmødedokumentet stopper næppe den debat. Men jeg håber og forventer, at de ledere, der skriver under på det, vil gå i brechen for det, når de kommer hjem«, siger han.

Det kan få betydning i Danmark, hvor politikerne netop nu overvejer at udvide mulighederne for at spærre mindreårige inde, siger Laust Leth Gregersen fra Red Barnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Debatten er opstået, fordi mindreårige asylsøgere er mistænkt for have voldtaget og forulempet kvinder under Langelandsfestivalen i nærheden af et asylcenter.

»Den topmødeerklæring, som vi må forvente, at statsminister Lars Løkke Rasmussen skriver under, rummer en helt udtrykkelig formulering om, at vi skal arbejde hen imod en fuldstændig afskaffelse af den praksis, hvor asylbørn bliver frihedsberøvet«, siger han.

»Det er svært at se for sig, at Lars Løkke Rasmussen tager hjem og i stedet udvider mulighederne for at spærre børn inde. Erklæringen er ikke juridisk bindende, men vil det stride mod ånden i de forpligtelser, han skriver under på«, siger Red Barnets politiske chef.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden