Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
AT IVE/EFE
Foto: AT IVE/EFE

Protest. Utilfredsheden vokser i Venezuela, hvor demonstranter her kræver præsidentens afgang og et stop for at sulte.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venezuela tvinger nu sine indbyggere i arbejdslejre

60 dages tvungent markarbejde - med mulighed for forlængelse - kan blive pålagt alle privat og offentligt ansatte i det kriseplagede Venezuela.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det svarer til tvangsarbejde, lyder kritikken fra Amnesty International.

Oppositionen kalder det en tilbagevenden til slaveriet og truer med at indbringe sagen for ILO, FN's Internationale Arbejdsorganisation.

Venezuelas regering har udstedt et nyt dekret, som siger, at enhver medarbejder i en offentlig eller privat virksomhed kan blive udkommanderet til at arbejde op til 60 dage i virksomheder, der fremstiller fødevarer.

Det sker i håbet om at afhjælpe den massive fødevarekrise, der hærger landet. Lige nu handles basale fødevarer som mælk, mel og spaghetti på sortbørsen til priser, der svarer til en hel månedsløn for nogle få dages rationer, beretter CNN.

LÆS MERE:

»Hvis jeg køber fra sortbørshandlere, ryger hele min løn på tre kilo ris«, siger 19-årige Monica Savalete, som har stået i kø siden klokken tre om morgenen ved det statslige supermarked, men kun lykkes med at købe et par tuber tandpasta, til den amerikanske tv-station.

Økonomi i kollaps

Det ny dekret, som bærer navnet »Resolution nr. 9855« blev annonceret i sidste uge som en midlertidig foranstaltning, der skulle puste nyt liv i landbruget og fødevareproduktionen.

Dekretet siger, at regeringen må gøre det nødvendige for at opnå »et strategisk niveau af selvforsyning« ved at udkommandere arbejdskraft til de nødlidende sektorer i 60 dage. Efter de 60 dage kan arbejderen enten blive pålagt en ny periode eller vende tilbage til sit oprindelige job, siger dekretet.

Men det er både ulovligt og at sammenligne med tvangsarbejde, siger Amnesty International.

»At forsøge at tackle Venezuelas alvorlige fødevaremangel ved at tvinge folk til at arbejde i marken, er som at lappe et åbent benbrud sammen med et stykke plaster«, siger Erika Guevara Rosas, som er direktør for Amerika i Amnesty.

Venezuelas økonomi er kollapset på grund af de faldende oliepriser. Hylderne i butikkerne står tomme, de offentlige sundhedssystemer er brudt sammen, og inflationen ventes at nå skyhøje 720 procent i år.

Krisen er kun blevet dybere i den tid, nuværende præsident Nicolas Maduro har regeret - han tog over efter revolutionsfaderen Hugo Chavez' død i 2013.

Kvinder lader sig sterilisere

I de officielle medier kan man i bedste Pravda-stil læse om, at vicepræsidenten mødes med producenter af bleer og håndklæder for at opmuntre til at sætte produktionen i vejret. Og at prisen på dåsetun snart ventes at falde takket være regeringens støtte til den venezolanske fiskerflåde.

Men det ændrer ikke på billedet af en økonomi i frit fald og en stadigt mere desperat befolkning, som jagter det næste måltid mad med alle midler.

Derfor mener Amnesty, at loven rammer helt ved siden af.

»Venezuelas myndigheder burde fokusere på at søge og skaffe tiltrængt humanitær hjælp til millioner i nød over hele landet og udvikle en langsigtet plan for at tackle krisen«, siger Erika Guevara Rosas.

LÆS MERE:

Blandt de mest dystre nyheder, de internationale medier bringer fra Venezuela lige nu, er historien om, at antallet af kvinder, der søger om at blive steriliseret, eksploderer.

P-piller og kondomer er ikke til at opdrive, og mange kvinder med et eller to børn frygter, at de ikke vil kunne mætte en ekstra mund, hvis de bliver gravide.

Historien, som bl.a. bringes af Reuters, beretter om 500 fattige kvinder i kø til en offentlig »sterilisations-dag«, hvor der egentlig kun er afsat tid og midler til 40 operationer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden