Interneret. Asylansøgere, der i 2001 befinder sig i lejren på stillehavsøen Nauru, hvor Australien placerer bådflygtninge. Ny rapport tegner et dystert billede af forholdene i lejren.
Foto: Rick Rycroft (arkiv)/AP

Interneret. Asylansøgere, der i 2001 befinder sig i lejren på stillehavsøen Nauru, hvor Australien placerer bådflygtninge. Ny rapport tegner et dystert billede af forholdene i lejren.

Internationalt

Læk afslører omfattende overgreb på børn i Australiens ø-flygtningelejr

Især børnene mistrives i den lejr på stillehavsøen Nauru, hvor Australien internerer bådflygtninge, viser lækkede indberetninger.

Internationalt

Flygtningebørn i den australske regerings varetægt udsættes for seksuelle overgreb, skader sig selv og er så desperate, at de udtrykker ønske om at dø.

Det afslører flere tusind indberetninger fra personale i den lejr på den lille afsidesliggende ø Nauru i Stillehavet, hvor Australien konsekvent sender asylsøgende bådflygtninge hen.

Indberetningerne fra perioden maj 2013 til oktober 2015 er lækket til den britiske avis Guardian, som har offentliggjort dem alle (eksternt link)

Vagt krævede modydelse

Over halvdelen af episoderne, der spænder fra generel mistrivsel over vold og trusler til seksuelle overgreb og selvmordsforsøg, involverer børn - selv om børnene kun udgjorde 18 procent af asylansøgerne på Nauru i perioden.

For eksempel fortæller en ung pige grædende sin lærer, at hun bad en vagt om at måtte tage et bad på fire minutter i stedet for de sædvanlige to minutter. Det fik hun lov til, men den mandlige vagt krævede til gengæld at se på, mens hun badede.

Blod og zombier

En anden lærer har noteret, at en dreng gik amok i timen og rev sin bog i stykker. Det viste sig, at hans mor var i sultestrejke i lejren og afviste drengen, der ikke kunne sove for drømme om blod, død og zombier.

Mange af indberetningerne er skrevet af medarbejdere fra Red Barnet Australien, som kun må opholde sig i flygtningelejren i Nauru fem uger af gangen for ikke at udvikle traumer af det, skriver Guardian.

I en del sager beskriver asylansøgerne - her i blandt også mange voksne kvinder - overgreb fra vagter, som er lokalt ansatte fra den 21 kvadratkilometer store ø-stat Nauru.

Australien betaler årligt styret i Nauru og Papua Ny Guinea 1,2 mia. dollars (ca. 6,2 mia. kroner) for at drive lejre på to øer. Det sker blandt andet gennem underleverandører, som er private virksomheder.

Alle flygtninge, som ankommer til Australien i båd, typisk fra Indonesien, sendes til enten Nauru eller øen Manus. I øjeblikket befinder cirka 1.300 mennesker sig i de to lejre, nogle har siddet der i op til tre år.

De kommer ikke ind i Australien, heller ikke selv om de opnår asyl - hvilket 77 procent af de flygtninge på Nauru, hvis sag er færdigbehandlet, faktisk gør.

Regeringen er kold over for læk

I stedet skal de blive på Nauru, dog uden for lejren, eller kommer til Cambodia, som den australske regering betaler for at huse flygtningene.

Samme regering tager Guardians afsløringer køligt.

Som modsvar til de lækkede indberetninger fra flygtningelejren har Australiens ministerium for immigration og grænsekontrol udsendt en meddelelse:

»Ikke efterprøvet fakta«

»Regeringen vil fortsat støtte Naurus regering i at sørge for sundhed, velfærd og sikkerhed for alle flygtninge og overflyttede personer i Nauru«, skriver ministeriet og fortsætter:

»Dokumenterne, som er offentliggjort i dag, er bevis på de strenge retningslinjer for rapportering. Retningslinjer, som kræver, at enhver påstået hændelse skal optages, rapporteres og om nødvendigt efterforskes. Mange af indberetningerne afspejler beskyldninger, der ikke er bekræftet, eller udokumenterede udtalelser og klager. Der er ikke tale om efterprøvede fakta«.

Både FN og organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch fordømmer Australiens fremgangsmåde over for flygtninge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce