Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lynne Sladky (arkiv)/AP
Foto: Lynne Sladky (arkiv)/AP

bevæbnet. USA flyder i skydevåben. 300 millioner menes at være i omløb, og antallet af skuddrab er næsten 20 gange højere end i andre vestlige lande.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor elsker USA våben så meget?

USAs kærlighedsaffære med skydevåben rækker helt tilbage til statens grundlæggelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg vil give dig mit våben, når du tager det fra mine kolde døde hænder«.

Sådan lyder et af USA's våbenlobby, NRAs, berømte slogans, og det opsummerer på sin egen brutale måde glimrende USA's helt specielle forhold – og udtalte forkærlighed – til våben. Når den republikanske præsidentkandidat Donald Trump i sin seneste kontroversielle tale henviser til ’second amendment people’ er det just NRA – National Rifle Association - og andre våbenforkæmpere han taler om – og til.

»Hvis hun får lov at vælge sine dommere, så er der intet, I kan gøre, folkens. Om end for Second Amendment-folk, så er der måske. Jeg ved det ikke«, som Trump tvetydigt sagde om sin rival Hillary Clinton på et valgmøde. En udtalelse, der er mange blev set som en opfordring til at gribe til våben, hvis Clinton vinder valget.

Våben er en så integreret del af USA's dna, at supermagten ligefrem beskytter retten til at bære våben i sin forfatning. Kun to andre lande -– Mexico og Guatemala – er gået så vidt, og selv i de to lande er retten til at bære våben langt mere begrænset. På stort set alle planer sætter USA's forhold til våben rekord.

Med omkring 300 millioner skydevåben i omløb er USA uden sammenligning det bedst bevæbnede land i verden. Hvis våbnene var ligeligt fordelt, ville ni ud af ti amerikanere eje et våben, og antallet af skuddrab er ifølge OECD næsten 20 gange højere end i andre vestlige lande.

Forsvar mod tyranni

Men hvordan er det kommet dertil.

Det hele starter med USA's oprindelse som en britisk koloni. Da indbyggerne i de amerikanske stater i anden halvdel af 1700-tallet begynder at gøre oprør mod de britiske skatter svarer regeringen i London igen ved at konfiskere koloniernes våben og forbyde import af ammunition.

Det bragte sindene i Amerika endnu mere i kog. Retten til at have våben er en grundlæggende rettighed mener de, og så snart de får løsrevet sig fra Storbritannien, bliver det indskrevet som den anden tilføjelse til den nye amerikanske forfatning.

Retten til at bære våben er som amerikanerne ser det ganske enkelt folkets værn mod tyranni og skal derfor med alle midler beskyttes fra staten. Vigtigheden af at kunne forsvare sig selv går på den måde helt tilbage til landets allertidligste barndom, og så stor en del af tilværelsen i den unge republik var våben, at vicepræsidenten Aron Burr skød og dræbte finansminister Alexander Hamilton i en duel.

Troen på privatbevæbnede militser er så stor, at Kongressen kort efter løsrivelsen fra Storbritannien skærer den amerikanske hær ned til bare 80 mand efter løsrivelsen fra Storbritannien. Amerikanerne bliver dermed bogstaveligt talt tvunget til at have våben og være i militser for at forsvare sig selv.

Forsøg på kontrol

Det er naturligvis alt sammen temmelig længe siden. I dag har USA verdens mægtigste hær og en enormt internt sikkerhedsapparat. – så hvorfor er det har staten ikke begrænset retten til våben for længst?

Svaret er, at det har den sådan set også forsøgt. Det startede i 1930’erne, hvor Kongressen indførte en skat på maskingeværer i et forsøg på at komme mafiaen til livs. Og efter mordene på præsident John F. Kennedy i 1963 – med en riffel købt pr. postordre – og den borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King i 1968 indførte Kongressen krav om at sælgere af våben dog i det mindste skulle have en tilladelse.

Men så begyndte NRA for alvor at røre på sig. Organisationen var oprindeligt mere end slags hobbyorganisation for jægere, men i 1977 overtog en mand ved navn Harlon Carter ledelsen og tog den i en langt mere politisk rolle. Filosofien var enkel: At gå imod alle former for våbenlovgivning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og den strategi er lykkedes ud over alle grænser. Gennem en succesrig kombination af lobbyisme, støtte til politiske partier og kandidater – særligt republikanere, men også demokrater – er det lykkedes NRA at stoppe stort set alle forsøg på at begrænse amerikanernes muligheder for at købe våben.

Samtidigt har NRA med held ført – eller støttet – retssager, hvorigennem Højesteret i de senere år har udvidet våbenejernes beskyttelse mod statens indblanding. I 2008 besluttede Højesteret således, at den føderale regering ikke kunne forbyde folk at have et ladt våben – noget, der årligt fører til tusinder af ulykker, herunder børn, der skyder hinanden. Og to år senere erklærede Højesteret, at heller ikke de lokale myndigheder og delstater kunne forhindre dette.

Så når Trump taler til våbenlobbyen - ja, så er det i høj grad en af USAs mægtigste kræfter, som han henvender sig til.

--------------------

Rettelse: I en tidligere version stod der, at ni ud af ti amerikanere ejer et våben. De er imidlertid ikke ligeligt fordelt. Det skønnes, at en tredjedel af befolkningen ejer våben.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden