Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

»Jeg ville trække mine kollegaer væk, men så sprang endnu en bombe« fortæller et øjenvidne Kilde: Politiken

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thailand plages af etnisk strid om sultanatet Patani

Muslimer i den sydlige del af landet har længe bekriget myndighederne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stribe bombeangreb mod populære turistmål i Thailand retter atter søgelyset mod den etniske konflikt i den sydlige del af landet.

Men hvad handler den årtier lange strid om?

Den udspringer i en grænseregion mellem Thailand og Malaysia, hvor der har været undtagelsestilstand i mere end ti år.

Området er oprindeligt et delvist autonomt sultanat, der hed Patani. Oprørerne er malayer, som i perioder er blevet støttet af radikale islamister i Malaysia. Thailand mener, at der siden 00’erne har været infiltration fra både arabiske og afghanske jihadister.

Ingen turister besøger regionen. De får ganske enkelt ikke adgang til området.

Der er flere grupperinger i området, men den ledende organisation hedder Barisan Revolusi Koordinasi.

Mellem 3.000 og 5.000 er dræbt i løbet af ti års undtagelsestilstand. Snigmord, knivdrab, nedskydninger præger konflikten.

Kræver autonomi til det muslimske syd

Det er nyt at terrorbomberne nu rammer nordligere i den populære turistdestination Hua Hin, hvor kongefamilien har et sommerpalads.

Indtil mellemkrigstiden lod thaierne området passe sig selv. De lokale sultaner fik lov til at bygge moskeer og regere efter islamisk lovgivning. Men hen over de seneste par generationer er området blevet underlagt thai-lovgivning og praksis. Nogle ser det som en konflikt mellem buddhistisk og muslimsk levevis.

Samtidig med malayernes kamp for selvstændighed fra Storbritannien, som førte til uafhængighed i 1957, voksede der en nationalistisk bevægelse frem, som krævede et autonomt Patani. Der var mange små grupper, som også lå i indbyrdes strid.

Thailand har faktisk forsøgt at imødekomme landets muslimske mindretal. En lokal muslim har været parlamentsformand og indenrigsminister. Man har også ladet muslimer dominere i lokalparlamentet.

Stridigheder i tre provinser

Der blev indført undtagelsestilstand i de tre sydligste provinser i 2005 efter en stribe snigmord og attentater mod politibygninger og skoler. Attentatmændene er især forsøgt at ramme skolelærere og embedsmænd, der ses som instrumenter i en politik, der skal gøre området mere thai-buddhistisk og dermed undertrykker den lokale variant af islam.

Der er stor usikkerhed om antallet af dødsofre, men det ligger i størrelsesordningen 3.000- 5.000 over en tiårig periode. Myndighedernes opgørelser om antallet af terrorister varierer også – politiet talte for en halv snes år siden om 500, siden har tal på 10.000 og 15.000 været nævnt.

Militante organisationer søger indflydelse

Siden 2001 har thailandske terroreksperter talt om, at al-Qaeda har forsøgt at infiltrere Sydthailand, fordi regeringen i Bangkok traditionelt er er en USA-allieret.

Andre har peget på, at de sydthailandske separatister kan være en aflægger af den regionale terrororganisation Jeemah Islamya, der har sit udspring i Malaysia.

Organisationen blev grundlagt i januar 1993 af en håndfuld landflygtige indonesiske aktivister, flere med rødder i Darul Islam-bevægelsen, en konservativ variant af islam med rødder i Indonesiens frigørelse fra hollandsk kolonistyre i slutningen af 1940? erne.

Dømt terrorist i spidsen

Jeemah Islamyahs åndelige leder, Abu Bakar Bashir, levede i 17 år i eksil i Malaysia og har gennem mangeårig agitation inspireret talrige terrorister, herunder dem, der blev dømt for terrorbombningen af to diskoteker på ferieøen Bali i oktober 2002, hvor mere end 200 omkom. Angrebet kostede tre danskere livet.

Bashir blev i 2015 dømt 15 års fængsel for at hjælpe med at træne jihadister, men blev samtidig frikendt for medskyldighed i bomberne på Bali.

Ved en appeldomstol fik han straffen reduceret til ni år. Efterfølgende gik sagen til højesteret, som annullerede appeldomstolens afgørelse. Bashir afsoner derfor i dag fængselsdommen på 15 år.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden