Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
BEGYNDELSEN. Solcellerne i fiskerbyen Kayanja, giver lys om aftenen og skabt en håndfuld nye virksomheder. Nu skal modellen rulles ud i hele Afrika.
Foto: JENS BOSTRUP (arkiv)

BEGYNDELSEN. Solcellerne i fiskerbyen Kayanja, giver lys om aftenen og skabt en håndfuld nye virksomheder. Nu skal modellen rulles ud i hele Afrika.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ngo og virksomhed gik sammen om solceller til Afrika

Energiselskab går sammen med Verdensnaturfonden om grøn energi til Afrikas landsbyer. Det bliver stort, siger begge parter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det begyndte med et lille solcelleanlæg i udkanten af Uganda, der leverer strøm til små hundrede familier i en fattig fiskerby, som ingen har hørt om.

I dag bliver solcellerne i Kayanja udråbt som et gennembrud, der kan bane nye veje for dansk eksport og udvikling af Afrika.

Det sker, når Eniig, en fusion af Energi Nord, Energi Midt og Himmerland Elforsyning, sætter økonomiske muskler ind på at rulle teknologien og forretningsmodellen fra fiskerbyen ud i resten af Uganda og med tiden resten af Afrika.

Samarbejdet mellem Eniig og Verdensnaturfonden WWF er ikke bare et gennembrud for grøn energi i Uganda, men også for hele ideen om, at virksomheder og ngo’er kan få gavn af partnerskaber, mener Verdensnaturfonden.

»Hidtil har vi manglet de gode, konkrete eksempler på, at partnerskaberne kan fungere i den store skala og virkelig komme ud over stepperne. Nu har vi et eksempel, som kan inspirere andre til at tage næste skridt«, siger Agnete Schønau Winther, seniorrådgiver i Verdensnaturfonden.

»Vi er sat i verden for at tjene penge«, siger Helle Pasgaard, projektleder i Eniig, »og når vi kombinerer vores kommercielle tilgang med Verdensnaturfondens kendskab til udvikling, så kan det udvikle sig til noget rigtig stærkt«.

200 virksomheder og ngo'er til speeddating

Virksomheder og organisationer har de seneste år flirtet stadig mere intensivt i håb om at få faste forhold op at stå, og de kommende dage får nærmest karakter af speed-dating, når næsten 200 virksomheder og ngo’er fra ind- og udland mødes i Aalborg for at tale om partnerskaber.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) deltager også, og han vil formentlig optræde som en Kirsten Giftekniv, der tilskynder parterne til at smide hæmningerne og komme i gang. Han har baseret en stor del af sin nye udviklingsstrategi på, at det lykkes.

Indbyggerne i den lille fiskerby Kayanja interesser sig ikke meget for de kommercielle og udviklingspolitiske perspektiver i deres efterhånden tre år gamle solcelleanlæg. For dem er det bare praktisk.

Anlægget er ikke meget større end dem, man finder på et dansk hustag. Ikke desto mindre kan det give op til 120 familier lys om aftenen, og det har skabt grundlag for en håndfuld nye virksomheder: to barer med kølige øl og vand, en biograf og en butik, der reparerer og oplader fiskernes mobiltelefoner, mens de er på vandet.

Forretningsmodellen bag anlægget er baseret på en sindrig, dansk udviklet teknik, der tillader husholdningerne at afpasse forbruget efter behov og økonomi, og som automatisk lukker for strømmen, hvis de ikke betaler.

Det banebrydende ved konceptet er imidlertid finansieringsmodellen, der bygger på den lokale tradition for låne- og sparegrupper samt partnerskabet med den lokale afdeling af Verdensnaturfonden og de lokale myndigheder.

Trods to dårlige år for fiskeriet, byens eneste indkomstgrundlag, løber solcelleanlægget nogenlunde rundt. Og det har givet den kommercielle Eniig mod på at rulle modellen ud, om end i et mere forsigtigt tempo, end WWF havde drømt om. I første omgang er målet, at der bliver etableret 35 nye anlæg, der vil forsyne 30.000 ugandere med el.

Vi er sat i verden for at tjene penge

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er nødt til at tilpasse modellen for at sikre, at det fungerer, også når høsten slår fejl«, siger Helle Pasgaard, projektleder i Eniig.

Den mere konservative, kommercielle tilgang har imidlertid ikke dæmpet ambitionen om at nå ud i det meste af landet og videre derfra. Den økonomiske bæredygtighed er tværtimod forudsætningen for, at ambitionerne bliver realiseret, lyder filosofien.

Samarbejdet markerer et gennembrud

Agnete Schønau Winther, der har stået for projektet i Verdensnaturfonden, er overbevist om, at samarbejdet markerer et gennembrud.

»Nu går vi sammen med en privat virksomhed, som sikrer, at det hænger sammen kommercielt, og som har pengene til at rulle grøn energi ud i stor skala. Samtidig viser vi, at man kan indfri vores målsætning om at bygge den økonomiske udvikling, som Afrika skal igennem, på ren energi. Det er netop sådan, vi gerne vil skabe resultater«, siger Agnete Schønau Winther.

Eniig ville næppe have overvejet at sætte penge i projektet uden at have den grønne ngo med om bord.

»I et projekt som dette her er vi nødt til at trække på den ekspertise og lokalkendskab, som Verdensnaturfonden har. Løsningerne er så store og kræver så meget kendskab til udviklingsarbejde, at vi ikke kan løfte dem alene«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et af de virkelig interessante perspektiver er ifølge Agnete Schønau Winther, at projektet har vist en vej til et gigantisk, men virkelig svært marked.

»Den store udfordring er at nå ud til de fattige i landsbyerne og gøre dem til lønsomme kunder. På globalt plan er der milliarder af den slags mennesker. Private virksomheder når typisk ikke længere end til store projekter i byerne, ofte i samarbejde med myndighederne«, siger hun.

»At finde et produkt, som de gerne vil bruge penge på, er en hård nød at knække. Ren energi er et godt bud, hvis du kan gøre det billigere end petroleum eller trækul. Det giver besparelser for den enkelte, og vi skaber samtidig grundlaget for økonomisk udvikling af landsbyerne«.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden