Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Usikkerhed. Både Danmark og de østeuropæiske lande er bekymrede over Donald Trumps opfattelse af sikkerhed i Europa. Her ses den republikanske præsidentkandidat under et kampagnemøde i Mississippi i onsdags, hvor han fik besøg af den britiske EU-modstander Nigel Farage (t.v.)
Foto: Gerald Herbert/AP

Usikkerhed. Både Danmark og de østeuropæiske lande er bekymrede over Donald Trumps opfattelse af sikkerhed i Europa. Her ses den republikanske præsidentkandidat under et kampagnemøde i Mississippi i onsdags, hvor han fik besøg af den britiske EU-modstander Nigel Farage (t.v.)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark advarer Donald Trump: Du går en farlig vej

Republikanernes præsidentkandidat underminerer Nato ved at så tvivl om USA’s forsvar af Østeuropa, siger udenrigsminister Kristian Jensen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Barack Obama under sit sidste Nato-topmøde i Warszawa i begyndelsen af juli forsikrede sine allierede om USA’s »urokkelige« forpligtelse til Europas sikkerhed, var lederne fra de central- og østeuropæiske lande glade.

Siden Ruslands annektering af Ukraines Krim-halvø i 2014 har især balterne og polakkerne presset på for en styrkelse af alliancens forsvar mod øst. Derfor er der nu snart internationale styrker på omkring 4.000 mand på vej til de lande, herunder et kompagni danske soldater til Estland.

Det, som Donald Trump sagde, var en invitation til at teste, hvorvidt vi var solidariske med hinanden. Det er en farlig vej

Men Obama er ikke USA’s leder så længe endnu. Der gik kun et par uger fra topmødet i Warszawa, før amerikanernes dramatiske valgkamp såede en ny tvivl i de baltiske lande, som siden er vokset til reel frygt for republikanernes kandidat til Det Hvide Hus.

Som den første betydelige amerikanske politiker nogensinde sagde Donald Trump i et interview med New York Times, at balterne og andre Natolande ikke nødvendigvis kan regne med USA’s militær, hvis de ikke »betaler deres regninger« og »lever op til deres forpligtelser«.

Det har fået politikerne i Estland, Letland og Litauen op af stolene og sat gang i en ny debat om, hvorvidt Østeuropa kan regne med Nato, hvis Donald Trump vinder præsidentvalget i november.

Uroen hos vores naboer på den anden side af Østersøen får nu også den danske regering til at advare Trump mod at underminere tilliden til Nato’s grundlæggende løfte om fælles forsvar, formuleret i den nordatlantiske pagts artikel 5.

Kristian Jensen: Hold op, Trump

»Nato-alliancen er kun så stærk, som partnerne i alliancen vil gøre den. Man skal ikke indbyde eventuelle modstandere til at teste vores solidaritetspagt«, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).

»Det, som Donald Trump sagde, var en invitation til at teste, hvorvidt vi var solidariske med hinanden. Det er en farlig vej. Derfor håber jeg, at det er en vej, han vil forlade, både som kandidat – og især da, hvis han skulle gå hen og blive valgt som præsident«, siger han.

Også den siddende amerikanske regering er i høj grad opmærksom på, at udtalelserne fra den bramfrie og ofte provokerende Trump bliver opfattet som farlige i Nato.

Vi har på USA's ære forpligtet os til Nato-traktaten og artikel 5. Det faktum, at man en gang i mellem hører noget fra en kandidat i et andet parti, det bør ikke tages alvorligt

»Jeg vil gerne gøre det fuldstændig klart for befolkningerne i de baltiske lande: Vi har på USA’s ære forpligtet os til Nato-traktaten og artikel 5. Det faktum, at man en gang i mellem hører noget fra en kandidat i et andet parti, det bør ikke tages alvorligt«, sagde den amerikanske vicepræsident, demokraten Joe Biden, da han forleden besøgte Letlands hovedstad.

Biden var tydeligvis rejst til Riga med det bestemte formål at berolige de baltiske lande oven på Donald Trumps udfald.

»Der er fortsat overvældende støtte i begge politiske partier i USA til at fastholde vores forpligtelser i Nato«, sagde Biden.

Den forsikring blev modtaget med kyshånd af de baltiske og øvrige østeuropæiske regeringer. Men det er ikke sikkert, at det er nok til at bortvejre deres fornyede bekymring for Nato.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Balterne frygter et mareridt

»Det er selvfølgelig godt, at Joe Biden nu har sendt det signal meget klart. Men i et eller andet omfang er skaden gjort, for hvem kan give garantier for, hvad Donald Trump kan finde på?«, siger professor Andres Kasekamp, vicedirektør for Estlands udenrigspolitiske institut.

»Man må forstå, hvor utrolig meget, spørgsmålet om vores sikkerhed over for et mere aggressivt Rusland fylder i de baltiske lande. I den måned, der er gået siden Trumps udtalelse, tror jeg, at jeg er blevet spurgt om betydningen af den hver eneste dag af alle mulige mennesker. Også mine naboer og venner«, siger han.

I den måned, der er gået siden Trumps udtalelse, tror jeg, at jeg er blevet spurgt om betydningen af den hver eneste dag af alle mulige mennesker. Også mine naboer og venner

Professor Kasekamp understreger, at østeuropæerne ikke har svært ved at forstå amerikanernes krav om, at Europa skal løfte vores egen del af ansvaret for Natos troværdighed.

Barack Obama og tidligere præsidenter har længe advaret de europæiske allierede om, at de bør øge deres forsvarsbudgetter og ikke bare hvile på USA’s sikkerhedsgaranti. Både Estland og Polen er allerede oppe på de 2 procent af bnp, som Nato-landene har lovet hinanden at nå senest i 2025. Letland og Litauen er også godt på vej.

»Kravet om at ’betale regningen’ er ikke problemet i sig selv. Problemet er, at Donald Trump pludselig sår tvivl om selve grundstenen i Nato. Den fælles sikkerhed må ikke være noget, der kan handles med. Men det tror Trump åbenbart«, siger Andres Kasekamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når man så sammenholder det med Trumps rosende udtalelser om Vladimir Putin, så bliver han den russiske præsidents drøm, og det er virkelig skræmmende for os andre«, siger han.

Foreløbig krydser balterne bare fingre for, at Donald Trump ikke bliver valgt. Men hvis han gør, så er de ikke i tvivl om, at det kan blive et problem for Europas sikkerhed. Formanden for udenrigsudvalget i Letlands parlament, Ojars Kalnins, siger til Financial Times:

»For os og for Europa, for ethvert land med relationer til USA, ville det blive et sandt mareridt at håndtere«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden