Portræt: 46-årig norsk dommerfuldmægtig stoppede 50 års krig

Den første følelse, Dag Nylander havde, var en mild vantro.

Rundt om bordene i den tætpakkede sal i Cubas hovedstad, Havana, sad repræsentanter for Colombias regering og oprørsgruppen Farc. De to sider i et oprør, der begyndte i 1964, har kostet anslået 200.000 mennesker livet og jaget mere end 7 millioner på flugt. Omkring dem var statsledere fra hele Sydamerika.

Den 46-årige nordmand kunne næsten ikke tro på, at det var sandt: At han og hans forhandlere fra det norske udenrigsministerium havde fået overtalt dem til at afslutte krigen.

»Det var en følelse af uvirkelighed. at de to parter faktisk havde skrevet under på en fredsaftale, det havde taget flere år at gøre klar«, siger han over telefonen fra Havana, og tilføjer:

LÆS ARTIKEL

»Da der var gået nogle dage, var jeg lettet – og glad på deres vegne«.

Den norske fredsmaskine

Fredsaftalen var en af de hidtil største triumfer for Norges lange tradition for at agere fredsmægler i nogle af verdens hårdeste konflikter. Det norske udenrigsministerium har en særlig sektion, Fred og Forsoning, der i dybeste hemmelighed prøver at stoppe konflikter i Sri Lanka, Afghanistan, Israel-Palæstina – og flere andre, som offentligheden ikke har hørt om.

Ofte uden held, men det stopper ikke den norske vilje til at forsøge. Og nogle gange går det som i Havana.

Det har holdt hårdt. Så sent som april 2015 angreb Farc regeringshæren og dræbte 11 soldater. Regeringen beordrede hævnbombninger af Farc-lejre, og mellem 30 og 40 blev dræbt.

LÆS ARTIKEL

For Dag Nylander og hans folk var det en katastrofe. Forhandlingerne var i krise. Men både Norge og Cuba, der husede forhandlingerne i Havana, manede offentligt til ro, og det lykkedes at få de to grupper tilbage til forhandlingsbordet.

»Aldrig mere«

Meget kan i princippet stadig gå galt. Indtil videre går alt efter bogen: En våbenhvileaftale som beskrevet i aftalen blev indført mandag. Nu skal parterne trække sig væk fra hinanden, indtil en folkeafstemning i Colombia forhåbentlig kan godkende fredsaftalen.

Det regner de fleste med.

»Aldrig mere skal forældre begrave deres sønner og døtre dræbt i denne krig«, sagde Farc-leder Rodrigo Londoño, bedre kendt under sit alias Timochenko, i Havana søndag.

Dag Nylander selv er mere prosaisk.

»Et flertal af colombianerne ønsker denne proces. De vil gerne videre og tackle store spørgsmål som kokaproduktion og rydning af landminer, som konflikten har blokeret for«, siger han.

Fredsmægleren fra byretten

Verden så anderledes ud i 2006, da den 36-årige Dag Nylander rejste til Bogotá for at blive chargé d’affaires og daglig leder af ambassaden.

Han kom fra en stilling som dommerfuldmægtig i Fosen Tingrett lidt vest for Trondheim – ikke et oplagt sted at finde en diplomat, måske, men Dag Halvorsen var heller ikke en helt sædvanlig jurist i en byret i Midtnorge. Han havde tidligere været i Udenrigsministeriet og lært spansk i Buenos Aires og storpolitik ved FN-missionen i New York, før han fik lyst til en forandring.

Nu blev han bedt om at komme tilbage – og med et job, der hurtigt kom til at kræve evner som både diplomat og dommer: Netop ankommet blev han trukket ind i fredsforhandlingerne mellem regeringen og en anden guerilla, ELN. Norges ry som fredsmægler gjorde, at man ville have en nordmand ved bordet.

Forhandlingerne mislykkedes, men skabte ham et navn i Bogotá som en, man kunne tale med. Så i 2009 – kort efter at han var rejst hjem til Oslo – blev han ringet op en rådgiver for den nyvalgte præsident, Juan Manuel Santos, og spurgt, om han ville lede de hemmelige fredsforhandlinger.

Født til jobbet

Hans politiske chef var viceudenrigsminister Gry Larsen, der havde ansvaret for sektionen Fred og Forsoning. Hun beskriver ham som født til jobbet: Ikke blot vidste han en hulens masse om Colombia, men han er også naturligt tillidsvækkende og god til at lytte. Og så er han den slags embedsmand, der lynhurtigt og klart kan fortælle sin chef, hvad der er vigtigt i en sag.

»Han er meget sympatisk, den type, det er hyggeligt at være sammen med. Han har et koldt hoved og et varmt hjerte«, siger hun.

Og så havde manden med den glatte isse og det veltrimmede overskæg en anden kvalitet, der formentlig har talt til det sydamerikanske machoideal: Han elsker ekstremsport.

Hans mor, den kendte læge og forfatter Gro Nylander, har til Aftenposten fortalt, at han var vild med ishockey som barn, sejlede over Atlanten som ung og blev dykker i marinen, og at han i fritiden dyrker kitesurfing og bjergbestigning. Det bekræfter han over telefonen med et grin i stemmen.

I løbet af de fire års fredsforhandlinger har han været inde i Colombias jungle med helikopter omtrent 25 gange. En enkelt gang for personligt at hente et amerikansk gidsel i 2013. Andre rejser er gået til for eksempel Det Hvide Hus, da præsident Barack Obama i foråret var så sikker på, at det gik den rigtige vej, at han gerne ville tale med præsident Santos om samarbejdet efter aftalen.

Selv har han aldrig sluppet optimismen helt, siger han.

»Mange har advaret mig om, at det ikke kunne lade sig gøre, men jeg har længe været overbevist om, at det ville lykkes. Måske hjalp det, at jeg også har arbejdet som dommerfuldmægtig – der skal man jo også forhandle«.

... men ikke mere Colombia

Fredag aften gik han om bord i et fly i Havana med kurs mod Europa. Måske for sidste gang i denne ombæring, for alt synes at gå godt. Når han har afviklet sin afspadsering, skal han overveje, hvad han fremover skal lave.

Han vil gerne fortsætte med at arbejde i ministeriets fredssektion. Men umiddelbart ikke med Colombia.

»Jeg er i en fase, hvor jeg nok gradvist trækker mig ud af fredsaftalen. Jeg har arbejdet med forhandlingerne nat og dag, syv dage om ugen, siden 2011. Lige nu har jeg mest brug for en ændret horisont«.

Vil du gerne følge med i de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller Internationalt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.