0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sydkorea er forberedt på ny atomtest fra naboen i nord

Nordkorea har allerede færdiggjort forberedelserne til endnu en prøvesprængning, lyder det fra Sydkorea.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordkorea er klar til at foretage flere prøvesprængninger af kernevåben.

Det siger Moon Sang-gyun, der er talsmand for det sydkoreanske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Der kan blive foretaget en test mere i en tunnel, hvor man allerede er færdig med forberedelserne«, siger han.

Meldingen kommer blot få dage efter, Nordkorea foretog en underjordisk prøvesprængning. Det var styrets femte og foreløbigt kraftigste af slagsen.

Talsmanden understreger, at Sydkorea er klar til at reagere på »flere test af kernevåben, affyring af missiler og provokationer fra Nordkorea«.

Nordkorea foretog den første prøvesprængning i oktober 2006. Siden har styret foretaget yderligere sprængninger i 2009, i 2013 og i januar i år.

Den seneste sprængning var dobbelt så kraftig, som den styret foretog for otte måneder siden.

Sprænghovedet, der blev testet fredag, var ifølge Nordkorea af en type, der kan monteres på et missil.

Efter den seneste prøvesprængning lovede FN's Sikkerhedsråd, at man ville indføre nye sanktioner mod styret.

En repræsentant fra det amerikanske udenrigsministerium sagde søndag, at USA og Japan ville arbejde tæt sammen for at indføre "strenge sanktioner mod Nordkoreas seneste handlinger".

ritzau

Annonce

Læs mere