Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
»Putin kunne være blevet en ny Stalin, men desværre ville han ikke«, siger Vladimir Malasjonok, 76 år.
Foto: Ivan Sekretarev/AP

»Putin kunne være blevet en ny Stalin, men desværre ville han ikke«, siger Vladimir Malasjonok, 76 år.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommunistpartiet hylder Lenin, Stalin og ’Jern-Feliks’

Kommunisterne støtter ofte Putin. Men intet parti i parlamentet minder mere om en regulær opposition.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv når Ruslands Kommunistparti anstrenger sig for at virke moderne, trækker man på de klassiske ikoner. Det fremgår af en stribe valgplakater, som partiet har lanceret op til søndagens valg.

En af plakaterne forestiller en stiliseret ungdomsversion af Lenin, som iført hvide gummisko, blå jeans, rød T-shirt med hammer og segl samt rød kasket står med en laptop under armen. Ved siden af Sovjetunionens første leder står en ung kvinde i sorte sko med stilethæle, røde solbriller i panden og en rød mobiltelefon i hånden.

En anden plakat forestiller Karl Marx i sort læderjakke og et bind af ’Kapitalen’ under armen. På en tredje ser man Josef Stalin, Sovjetunionens leder fra 1924 til 1953, ryge ikke en pibe, men en e-cigaret. »Forny jer, kammerater«, lyder teksten.

»Vi henvender os til en ny generation af vælgere, som ikke er så godt bekendt med ledernes gestalter«, forklarer partisekretær Vadim Solovjov.

Kommunistpartiet har hårdt brug for også yngre vælgere, hvis det skal gøre sig håb om at blive et alternativ til præsident Vladimir Putins magtparti, Forenet Rusland. Selv om angiveligt omkring 40 pct. af partiets 160.000 medlemmer er under 35 år, domineres vælgerskaren af ældre generationer, som længes efter de gode gamle dage, da Kommunistpartiet var Sovjetunionens eneste tilladte parti.

Stalin lokker og skræmmer

Meningsmålinger tyder på stadig større veneration blandt russerne for Lenin, Stalin og Sovjetunionen. Alligevel er ikke alle overbevist om, at Kommunistpartiets satsning på de kontroversielle koryfæer – deriblandt Feliks Dsersjinskij, grundlægger af den politiske sikkerhedstjeneste Tjekaen, der senere fik navne som NKVD, KGB og i dag FSB – er vejen frem.

»Den overdrevne fokus på Stalin, Dsersjinskij og den sovjetiske arv er næppe noget, der fremmer partiets sag. De, der stemmer på varemærket for varemærkets skyld, går ingen vegne. Men moderate vælgere, der har støttet Kommunistpartiet fra tid til anden, bliver i voksende omfang skræmt væk«, noterer politologen Aleksandr Kynjov i en analyse i den uafhængige netavis Slon.

Meningsmålingerne tyder ikke på noget videre succesfuldt valg for Kommunistpartiet. Ved seneste parlamentsvalg i 2001 fik partiet 19 pct. af stemmerne og blev det næststørste i Dumaen. Efterfølgende har partiet høstet enkelte triumfer lokalt, frem for alt ved at vinde borgmesterposten i en af Ruslands største byer, Novosibirsk, samt guvernørposten i Irkutsk.

Men i den seneste måling fra Ruslands mest ansete analyseinstitut, Levada, stod partiet kun til 15 pct. af stemmerne. En måling fra et andet institut, VTsIOM, sendte partiet ned på tredjepladsen efter Forenet Rusland og Vladimir Sjirinovskijs Liberal-Demokratiske Parti.

Oppositionsparti eller ikke?

Man kunne ellers tro, at dagens situation ville være gunstig for et parti med social retfærdighed, flere statspenge til industri og landbrug og højere skatter for de vellønnede på programmet.

Rusland befinder sig på tredje år i en betydelig økonomisk krise, mange tvinges til at arbejde på nedsat tid, hver sjette russer lever under den officielle fattigdomsgrænse, og der har i den senere tid været et antal lokale strejker og andre protester rundt om i landet.

Men et af Kommunistpartiets problemer er, at mange ikke opfatter det som noget egentligt oppositionsparti.

»Desværre er der kun to statssanktionerede oppositionspartier i dagens Rusland, kommunisterne og liberal-demokraterne. Deres primære formål er at være ventiler for dem, der vil protestere, men ikke er begejstrede for tanken om at ende i fængsel. Begge partier har med succes udgivet sig for at være landets politiske opposition i over 20 år«, skriver Andrej Kolesnikov fra tænketanken Carnegie Moscow Center.

Til kamp mod korruption

Kommunistpartiet har støttet Putin helhjertet udenrigspolitisk, inklusive annekteringen af Krim, de russiske modsanktioner mod Vesten, hudfletningen af USA og beskrivelsen af Nato som en aggressiv organisation, der forsøger at omringe og om muligt underlægge sig Rusland. Også på en række indenrigspolitiske områder, især når det handler om at begrænse civilsamfundets råderum, har det ofte været svært at skelne Kommunistpartiet fra Forenet Rusland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ikke desto mindre ser de fleste iagttagere Kommunistpartiet som det nærmeste, man kommer på en regulær opposition i Dumaen. Og partiet har i valgkampen udtrykt sig barskere om Forenet Rusland end tidligere – ikke mindst hvad gælder den korruption, som Putins støtteparti er blevet berygtet for.

»Det moderne Rusland er kendetegnet af en altomfattende korruption, som samler kraft og mandskab fra ’magtpartiet’, Forenet Rusland«, siger Kommunistpartiets lokale leder i Moskva, Valerij Rasjkin, som for nylig offentliggjorde en rapport om korruption i Forenet Rusland.

Rasjkin benægter over for Politiken, at partiet skulle være en pseudo-opposition.

»Det er noget vrøvl. En påstand fra politologer, som sidder på deres kontorer og tror, at de ved, hvordan virkeligheden ser ud«, siger Duma-medlemmet.

»Kommunistpartiet er den eneste kraft, der kan samle folk til protest. Vi er det eneste reelle alternativ til den siddende magt, og sådan har det været lige siden 1993«, siger Valerij Rasjkin med henvisning til året, da partiet genopstod fra ruinerne af Sovjetunionens Kommunistparti, som Ruslands daværende præsident, Boris Jeltsin, havde forbudt i august 1991.

Hyldest til ’Jern-Feliks’

Rasjkins ord falder i forbindelse med Kommunistpartiets markering af dagen, da ’Jern-Feliks’ Dsersjinskij (1877-1926) ville have fyldt 139 år. Det fejrer partiet ved at rejse en miniversion af den Dsersjinskij-statue, der stod foran KGB’s hovedkvarter på Lubjanka-pladsen frem til 23. august 1991, da den blev revet ned af jublende aktivister efter det mislykkede kup mod sovjetlederen Mikhail Gorbatjov.

»Han var et stort menneske. Hans liv var en heltegerning, han kæmpede for retfærdighed og beskyttede de svage«, erklærer Rasjkin om Tjeka-bossen, der for en del andre russere er et symbol på regimets terror mod dens egen befolkning.

Det politiske møde, som har samlet små 100 deltagere, omfatter også plakater af Lenin og Stalin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Han frelste Rusland og hele verden fra nazisterne«, forklarer den 76-årige Vladimir Malasjonok, som bærer et indrammet maleri af Stalin med uniformen fuld af medaljer.

Men hvad med repressionen? ’Den store terror’ i 1930’erne, da mindst 680.000 sovjetborgere og formentlig langt flere blev henrettet?

»Hvilken repression? Stalin gjorde det for at redde Rusland. Hvis man skal tale om repression, er det, hvad der foregår i dagens Rusland. Putin kunne være blevet en ny Stalin, men desværre ville han ikke«, siger Malasjonok.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden