0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Obama: BP kommer til at betale for det her

Præsidenten forsikrede i sin tale til nationen amerikanerne om, at der er styr på olieudslippet i Golfen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ALEX BRANDON/AP
Foto: ALEX BRANDON/AP

Debut. For første gang i de halvandet år, Barack Obama har været USA's præsident, talte han i går til befolkningen fra Det Ovale Kontor.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var en alvorlig, men dog også optimistisk tone, som USA's præsident, Barack Obama, anslog i sin tale til nationen fra Det Ovale Kontor i nat dansk tid om oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.

Iført mørkt jakkesæt, blåt slips og flankeret af to flag kaldte Obama udslippet den »værste miljøkatastrofe som USA har oplevet«, men sagde at op til 90 procent af den olie, der løber ud i golfen fra BP's 'Deepwater Horizon' vil blive opsamlet »i de kommende dage og uger«' og at udslippet bliver helt stoppet i løbet af sommeren.

Skaderne i regionen er imidlertid allerede uhyre omfattende og Obama advarede amerikanerne om udslippet og dets konsekvenser på mange måder minder om en epidemi og er noget landet vil skulle kæmpe med i »måneder og år« før det er helt overstået.

LÆS OGSÅ

Præsident forsikrede gentagne gange amerikanerne om, at BP vil komme til at betale for de enorme skader udslippet har og vil forvolde i området og sagde, at han vil i sin samtale med direktøren for BP i morgen vil forlange, at selskabet sætter tilstrækkelige midler til at betale erstatningerne til side i en fond, der skal administreres af en uafhængig myndighed.

Første tale fra Det Ovale Kontor
Det er første gang i sine knap halvandet år som USA's præsident at Obama taler til nationen fra Det Ovale Kontor. Amerikanske præsidenter taler traditionelt til befolkningen fra Det Ovale Kontor i det allermest alvorlige og sørgelige stunder.

Der var herfra, at præsident Reagan talte efter rumfærgen Challenger eksploderede i 1986, og der var også herfra George W. Bush forsøgte at berolige amerikanerne efter terrorangrebet 11. september 2001.

Ny fordobling af udslippet
For at understrege alvoren yderligere kom Obamas tale samme dag som et statsligt ekspertpanel i USA igen markant øgede skønnet over hvor meget olie, der flyder ud i den mexicanske golf. Det anslås nu, at der dagligt løber op til 60.000 tønder olie ud fra Deepwater Horizon om dagen, dobbelt så meget vurderingen i sidste uge – der igen var en fordobling af tidligere overslag.

Er de nye tal rigtige betyder det, at der på fire dage løber lige så meget olie ud i golfen, som der i alt løb ud i forbindelse med Exxon Valdez skandalen.