0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Newyorkere har langt til toppen i USA-valg

Giuliani og Clinton kommer fra New York - byen, alle amerikanere elsker at hade. Det kræver noget særligt, hvis en newyorker skal blive USA's næste præsident.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MARY ANN CHASTAIN/AP
Foto: MARY ANN CHASTAIN/AP

Hillary Clinton.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Michael Donnovan er ikke i tvivl. Hverken Hillary Clinton eller Rudy Giuliani har nogen som helst chance for at blive USA’s næste præsident.

Forklaringen er enkel:

»De andre kan ikke lide os«, siger newyorkeren og ryster på hovedet. »De ville aldrig vælge en præsident fra New York«.

Michael Donnovan sælger pretzels – saltkringlerne, der er noget af det allermest amerikanske – fra sin lille bod i landets mest kendte park, Central Park. Hans amerikanske rødder rækker tre generationer tilbage, men Donnovan er overbevist om, at de fleste af hans landsmænd ser på ham med mistænksomhed og mistro. Ganske enkelt, fordi han kommer fra New York – byen mange amerikanere elsker at hade.

Franklin D. Roosevelt var newyorker
Og New York er anderledes end resten af USA. Meget anderledes. Ikke bare er befolkningstætheden langt større og husene højere, indbyggerne er også langt mere liberale end i resten af landet. De har færre pistoler, færre biler, mindre huse og lejligheder. Og drikker til gengæld meget mere sojamælk og spiser mere sushi.

Som Woody Allen udtrykte det i filmen ’Annie Hall’, ser »resten af landet på New York, som om vi er venstreorienterede, jødiske, homoseksuelle pornografer«.

At komme fra New York er med andre ord ikke ligefrem den sikre vej til Det Hvide Hus, og man skal da også helt tilbage til Franklin D. Roosevelt for at finde en newyorker, det er lykkedes at blive præsident.

Hillary og Rudy gør forsøget
Men i år gør både en demokrat og en republikaner forsøget: Hillary Clinton og Rudy Giuliani. Ganske vist er det kun Guiliani, der er ’rigtig’ newyorker – han er født og opvokset i byen og har med undtagelse af nogle år i Washington levet hele sit liv i byen.

Hillary Clintons tilknytning til byen er af langt nyere dato. Det var først i 1999, at hun købte et hus lidt nord for byen for at kunne stille op som senator året efter. Men hun har gjort uhyre meget ud af at lære både byen og staten at kende, og som en af New Yorks to repræsentanter i Senatet må hun efterhånden klart regnes som newyorker.

Og måske melder endnu en newyorker sig til kapløbet om at kunne flytte ind i Det Hvide Hus: New Yorks nuværende borgmester, den stenrige Michael Bloomberg, har længe flirtet med muligheden for at stille op som selvfinansieret uafhængig kandidat.

Kortvarig solidaritet
At der overhovedet er to eller måske tre præsidentkandidater, der kommer fra New York, er i sig selv historisk og kunne af optimistiske sjæle tages som tegn på nye tider. Efter terrorangrebet 11. september 2001 skyllede der vitterlig en bølge af sympati ind over New York fra resten af USA. Der kom brandbiler fra Louisiana, redningsfolk fra Texas, og fra hele nationen strømmede det ind med besøgende og gode ønsker.

Men solidariteten varede ikke længe. Da Kongressen et par år efter skulle fordele penge til beskyttelse mod terror, fik eksempelvis Wyoming omkring syv gange så mange penge per person som New York – på trods af protester fra borgmesteren, Michael Bloomberg, som mente, at New York trods alt nok er lidt mere i farezonen.

Hos republikanerne har Rudy Giulianis rivaler da også allerede kommet med slet skjult kritik af byen. Republikanerne har en lang tradition for at lægge afstand til New York og dens liberale medier og har i årevis yndet at omtale New York Times som Pravda – det sovjetiske kommunistpartis avis – og i en debat i slutningen af sidste år kritiserede Fred Thompson direkte Giuliani for at sammenligne alt med New York.

»New York er ikke repræsentativ for resten af landet«, sagde han og fremhævede især, at resten af USA var betydelig gladere for våben end storbyborgerne på Manhattan.

Sammenligner New York med Gaza
Selv kandidaterne fra New York virker blandede i deres begejstring for byen. Det gælder især Rudy Giuliani, der forsøger at gå en vanskelig balancegang mellem på den ene side at slå på sin tid som borgmester i byen som kvalifikation til at være præsident og på den anden side ikke blive identificeret med dens liberale holdninger.

I sine tv-reklamer præsenterer Giuliani sig således som manden, der tæmmede det vilde New York, og i en udtalelse sidste år omkring problemerne ved at indføre demokrati i Gaza forklarede Giuliani, at han vidste, hvor svært det kunne være at skabe demokrati. Han havde selv prøvet det i New York.

Hillary Clintons strategi er en anden. Hun taler sjældent om byen og fokuserer primært på sin erfaring fra Det Hvide Hus og Senatet. Og ender Michael Bloomberg med at stille op, vil han formentlig også mere slå på sine evner som organisator og forretningsmand end rødderne i New York.

Men det er ikke kun USA, der ser med mistænksomhed på New York. Byen opfører sig på mange måder mere som et selvstændigt land end som en by, der ikke engang er hovedstad i sin egen delstat. Takket være Broadway, Wall Street og FN vælter byens borgmestre sig i berømtheder og politiske superstjerner. Byens ønske om at være ’Verdens hovedstad’ er heller ikke just beskedent, og byen har fra tid til anden flirtet med tanken om at løsrive sig fra enten USA eller som et minimum delstaten New York.

Løsrivelse
I 1969 stillede forfatterne Norman Mailer og Jimmy Breslin op til borgmestervalget med et politisk program, hvor New York City skulle løsrive sig fra resten af staten og blive den 51. amerikanske stat. Resten af New York kunne så passende omdøbes til Buffalo, mente de.

I 2004 undersøgte New York Magazine atter sagen og opdagede, at hvis New York var et land, ville dets ‘hær’ – New Yorks politistyrke – være verdens tolvtebedst finansierede hær, lige foran Nordkorea. Byens bruttonationalprodukt ville være verdens nr. 17 lige efter Rusland, og med otte millioner indbyggere ville landet New York være betydeligt større end eksempelvis Danmark og ikke langt fra Sverige.

Alt det er selvsagt bare tankespind. New York er en del af USA, og i år kan valget til november komme til at stå mellem hele tre newyorkere. Da New York Times’ internetudgave sidste år spurgte læserne, hvad de troede, et sådant valg ville få af konsekvenser, var en læser ved navn Erik O’s analyse klar:

»Rekordhøj valgdeltagelse i New York. Rekordlav i resten af landet«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere