Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Voldsomt. Nato’s bomber jævnede hovedsageligt militære mål med jorden, men ramte også civile anlæg som denne universitetsbygning i Zliten. Moamar Gaddafis styre anklagede under kampene flere gange Nato for at dræbe civile. Arkivfoto: Dario Lopez-Mills/AP
Foto: Dario Lopez-Mills (arkiv)/AP

Voldsomt. Nato’s bomber jævnede hovedsageligt militære mål med jorden, men ramte også civile anlæg som denne universitetsbygning i Zliten. Moamar Gaddafis styre anklagede under kampene flere gange Nato for at dræbe civile. Arkivfoto: Dario Lopez-Mills/AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nato beskyldes for at dræbe 72 civile under bombardementer i Libyen

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke blande sig i, om danske piloter har bombe civile.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Libyske Muammar al-Jarud forstår stadig ikke, hvorfor Nato bombede hans og hans fars huse i august sidst år og dræbte hans mor, søster, hustru og hans otte måneder gamle datter, Salma.

»Hvorfor vores huse? Jeg kunne forstår det, hvis vi havde kampvogne eller militærkøretøjer hos os, men vi var fuldkommen civile – og man kan ikke bare angribe civile«, siger al-Jarud, der bor i landsbyen Majer, halvanden hundrede kilometer øst for Tripoli, i en ny rapport fra Human Rights Watch.

Selv var han ikke i huset under angrebet og overlevede derfor.

Rapporten, der offentliggøres i dag, anklager Nato for at have forårsaget mindst 72 civile dødsfald – herunder 20 kvinder og 24 børn – i Libyenkrigen sidste år og kritiserer forsvarsorganisationen for ikke at undersøge dødsfaldene og eventuelle fejlangreb tilstrækkeligt.

Otte angreb undersøgt
Rapporten er baseret på måneders undersøgelser og fokuserer på otte specifikke Nato-angreb i Libyen.

I syv af de otte tilfælde er der ifølge Human Rights Watch kun finde meget beskedne beviser militære mål, hvilket kan betyde, at angrebene var ulovlige.

I det ottende angreb, rapporten beskriver, var målet muligvis en højtstående militærperson.

LÆS OGSÅ Human Rights Watchs rapport er den seneste i en række undersøgelser, der har kritiseret Nato for at forårsage civile dødsfald i Libyen og kritiseret organisationen for ikke at undersøge sagerne tilstrækkeligt. I marts konkluderede FN’s Menneskerettighedsråd i en rapport baseret på en længere undersøgelse, at Nato dræbte mindst 60 civile i Libyen. FN kritiserede også dengang organisationen for ikke at undersøge sagerne tilstrækkeligt. »Stilhed skader Nato« Men siden er intet ifølge Human Rights Watch sket, og det er en stor skam ifølge Fred Abrahams, der er særlig rådgiver i Human Rights Watch og hovedmanden bag rapporten. Grundlæggende gjorde Nato’s fly det nemlig vældig godt i Libyen.

72 døde er 72 døde, og dødsfaldene bør undersøges og forstås.

»Overordnet set gjorde Nato meget for at mindske antallet af civile dødsfald i Libyen«, siger Fred Abrahams.

»72 civile døde er meget, meget lidt for en krig af denne art, så formålet med rapporten er ikke at sværte Nato til eller beskylde organisationen for at være umenneskelig«.

7.700 bomber kastet
Nato’s kampfly fløj i alt næsten 10.000 togter over Libyen og kastede over 7.700 bomber i den syv måneder lange krig.

»Men 72 døde er 72 døde, og dødsfaldene bør undersøges og forstås. Både for de efterladtes og for Nato’s egen skyld, så man kan blive bedre til at undgå dette fremover. Det er her, vi mener, at Nato har svigtet ved ganske enkelt at lade, som om det ikke er sket«, siger Abrahams.

Human Rights Watch har været i dialog med Nato sidste august om sagen, men har ikke fået fyldestgørende oplysninger. Nato har indtil nu ikke indrømmet, at der var nogle civile ofre i forbindelse med krigen i Libyen.

Det længste, Nato er gået, er, at »ingen kompleks kampagne kan udelukke at civile kommer til skade«, som Nato’s vicegeneralsekretær har udtrykt det i et brev til Human Rights Watch.

34 dræbt i Majer
Angrebet på Majer 8. august sidste år er det alvorligste af de otte angreb, Human Rights Watch har undersøgt. Mindst 34 blev dræbt i angrebet, der ifølge organisationens undersøgelser er svært at begrunde.

Ifølge Nato blev Majer angrebet, fordi det var et sted, Gaddafis tropper samledes inden operationer – en såkaldt stageing ground.

Men ifølge Abrahams er Nato ikke kommet med nogle beviser eller indicier for, at det skulle være tilfældet. Det eneste tegn på militær aktivitet, som Human Rights Watch har fundet, er en enkelt militær T-shirt – hvilket mange civile i Libyen ifølge Abrahams også går i.

Vidner i området benægtede også, at der havde været militær

»Måske er der en god grund til, at området blev angrebet, men vi har bare ikke hørt den«, siger Abrahams.

Intet svar fra Danmark
Det er muligt, at danske fly har deltaget i nogle af angrebene. Ifølge svar fra forsvarsministeren til Enhedslisten tidligere på året var danske fly i aktion over Libyen i de relevante områder på mindst fem af de otte dage, Human Rights Watch rapporten undersøger, men om det er de danske fly, der kastede bomberne, vides ikke.

Human Rights Watch har henvendt sig til Danmark – og de øvrige syv lande, der vides at have kastet bomber over Libyen under Natos indsats fra luften. Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har ikke ønsket at besvare spørgsmålene.

I et kortfattet brev til Human Rights Watch fra marts forklarer Hækkerup, at »Nato havde omhyggelige processer til at minimere faren for civile ofre og tager alle beskyldninger ekstremt alvorligt«, men kommenterer ikke nogle af de konkrete sager og henviser til, at Nato vil besvare henvendelsen kollektivt.

Indtil videre er der også kun stilhed fra Nato.

Støtteparti undrer sig
Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Willumsen, undrer sig over den danske forsvarsminister.

»Det er da dybt skuffende, at han ikke imødekommer Human Rights Watch i den her sag. Det må da være interessant for den danske befolkning at vide, hvad der er sket i Libyen, og hvad der var konsekvenserne af krigen«, mener han.



Men er det ikke ligegyldigt, hvilket lands fly der ved en fejl ulykkeligvis bombede forkerte mål?

»Det synes jeg ikke. Danmark har jo brystet sig af indsatsen, og derfor er det afgørende at finde ud af, om det var en god indsats eller ej. Og hvad den har haft af ofre. Nato-indsatsen var oprindelig for at redde civile, men den endte med at være en regimeskifteoperation, og derfor er det afgørende for den offentlige debat at finde ud, hvad danske kampfly har deltaget i«, siger Nikolaj Willumsen.

Det er en Nato-sag

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge forsvarsminister Nick Hækkerup er der dog to hensyn, der gør, at de nærmere oplysninger om de danske bombninger ikke kan udleveres. Dels hensynet til de andre deltagende lande og hensynet til de danske piloter, der ikke må kunne sættes i forbindelse med drab på civile. »Dels er det her jo sket under Nato-kommando, og derfor er det nødvendigvis også Nato, der har helt afgørende indflydelse på, hvad man fortæller, og hvad man ikke fortæller«, siger han og tilføjer om de danske piloter: »Det vil lige pludselig blive et spørgsmål, om vores piloter har ramt nogen også videre. Dér har jeg det sådan, at det er forsvaret og i sidste ende mig, der har ansvaret. Det skal ikke gøres til den enkelte pilots ansvar«. Men det er jo heller ikke piloters navne, Human Rights Watch beder om. De beder bare om svar på, om danske fly har ramt?





Det må da være interessant for den danske befolkning at vide, hvad der er sket i Libyen

»Nej, men man behøver ikke være særlig fiks på fingrene for så at kunne kombinere det med, hvem der har fløjet hvor og hvornår, og så er det pludselig det, der bliver historien«.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har danskerne ikke et krav på at høre, om danske fly har bombet civile?

»Jeg synes, at når man er i en mission, hvor det er Nato, der er den som leder missionen, så må vi som danskere respektere, at vi ikke står øverst«.

Ved du selv personligt, om danske fly har bombet civile?

»Nej«.

Er det fordi, du ikke vil vide det?

»Det er fordi, at for mig er det ikke et spørgsmål, jeg skulle forfølge«.

Hvis de danske soldater ikke har gjort et fremragende arbejde på alle missioner, så interesserer det dig ikke?

»Det har jeg overhovedet ingen grund til at tro, at de ikke har«.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden