Listen over Gulbuddin Hekmatyars forbrydelser er næsten lige så lang som hans skæg: bombning af civile, snigmord på intellektuelle og andre modstandere, tortur, drift af hemmelige fængsler og beordring af tropper til at smide syre i ansigtet på kvinder.
Gulbuddin Hekmatyar var en af de mest prominente mujahedin-ledere, der – med støtte fra USA – kæmpede mod Sovjetunionens tropper i 1980’erne under USSR’s invasion af Afghanistan. Efter at Sovjet trak sig ud i 1989, kæmpede oprørsgrupperne om magten i landet, og Hezb-i-Islami menes at have dræbt tusinder af uskyldige afghanere ved at bombardere civile områder i hovedstaden Kabul i begyndelsen af 1990’erne.
Var der nogen retfærdighed til, burde den 69-årige tidligere krigsherre Hekmatyar for længst være sat bag tremmer med udsigt til at skulle tilbringe resten af sine dage der.
Men sådan går det ikke – tværtimod.
Torsdag underskrev den afghanske regering fredsaftalen med den ekstremistiske militante gruppe Hezb-i-Islami, der stod bag nogle af borgerkrigens værste krigsforbrydelser.
Den kontroversielle aftale er blevet forhandlet gennem mange måneder, og som en integreret del af den benådede regeringen også gruppens berygtede leder, Gulbuddin Hekmatyar, på trods af dennes graverende krænkelser af menneskerettighederne.
Ud over benådningen indebærer fredsaftalen, at Afghanistan løslader en række fanger fra Hezb-i-Islami og endda betaler for sikkerhed 2-3 steder i landet, hvor gruppens ledere kan bosætte sig.
Alene sikkerheden for lederne kan ifølge afghanske medier løbe op i omkring 25 millioner kroner om året – mange penge i et ludfattigt og sønderskudt land.
Som led i aftalen kan gruppens ledere også stille op til valg og blive valgt til politiske embeder fremover, og dermed er banen åben for, at Hekmatyar selv kan gøre comeback på den politiske scene i Kabul.
Gulbuddin Hekmatyar har ikke vist sig offentligt siden 1997 og deltog ikke i underskrivelsen af aftalen.
Han er endnu ikke vendt tilbage til landet. Hezb-i-Islami anses som en terrorgruppe af FN, men det forpligter Afghanistan sig nu også til at forsøge at få ændret.
Raseri i Kabul
Beslutningen om at benåde Hekmatyar skabte røre i Kabul, hvor der var demonstrationer i flere bydele.
Unge demonstranter gik gennem gaderne med plakater med et billede af krigsherren med blod strømmende ud af munden og ordene ’Vi tilgiver aldrig slagteren fra Kabul’. Også menneskerettighedsorganisationer kritiserede i skarpe vendinger fredsaftalen og benådningen.
»Det vil forværre den kultur af immunitet som den afghanske regering og dens udenlandske støtter har skabt ved ikke at kræve et retsopgør for de mange ofre for Hekmatyar og de andre krigsherrer«, skrev Human Rights Watch i en erklæring, hvor de kaldte aftalen »en fornærmelse mod ofrene«.
Rent militært har aftalen ingen større betydning. Hezb-i-Islami har ikke nogen stor militær styrke og har kun gennemført meget få aktioner i de senere år. Som led i aftalen lover Hekmatyar ikke at støtte terrorgrupper.
Politisk model
Politisk kan aftalen derimod vise sig at være betydningsfuld som en slags model for en eventuel fredsaftale med Taleban. Hekmatyar har tidligere været allieret med både Taleban og al-Qaeda.
Præsident Ghanis forsøg på at forhandle med Taleban er indtil videre mislykkedes, men den generøse fredsaftale med Hezb-i-Islami kan måske lokke dem til forhandlingsbordet.
»Regeringens kalkule er, at de måske kan lokke andre oprørsgrupper til at overveje fred, nu hvor de har lokket Hekmatyar om bord«, sagde Timor Sharan, der er Afghanistan-analytiker for International Crisis Group, til Al-Jazeera.
At det er håbet, understregede Afghanistans nummer to, Abdullah Abdullah – der selv er tidligere krigsherre – direkte selv på Twitter.
