Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Indflydelse. 43-årige Timme Døssing kom til Bruxelles efter sit studium, da han blev assistent for en politiker. I 2005 startede han så sammen med en ven lobbyfirmaet Cabinet DN.
Foto: Bjarke Ørsted

Indflydelse. 43-årige Timme Døssing kom til Bruxelles efter sit studium, da han blev assistent for en politiker. I 2005 startede han så sammen med en ven lobbyfirmaet Cabinet DN.

Internationalt

»Lobbyisme har en dårlig klang, fordi folk ikke forstår det«

Interview. Lobbyisme er en mørk magt, som skal tvinges frem i lyset, lyder et nyt forslag. Men emnet er misforstået, mener Timme Døssing, der har været EU-lobbyist i 11 år.

Internationalt

Når Timme Døssing siger, hvad han laver, er han vant til, at langtfra alle reagerer positivt.

»Lobbyisme har en dårlig klang, fordi folk ikke forstår det. De kan ikke forholde sig til, hvad vi laver«, siger Timme Døssing.

Han har mere erfaring med emnet end de fleste. I 2005 var han med til at stifte det første succesrige danske lobbyfirma i Bruxelles. Siden er firmaet, Cabinet DN, vokset fra 2 til 24 medarbejdere med 18 forskellige nationaliteter. Tilknyttet er også 10 seniorrådgivere, og kunderne tæller Microsoft og Starbucks. Det viser sig da også at være svært at finde et ledigt mødelokale, da Politiken besøger firmaet midt i det habitprægede EU-kvarter.

Selv ser Timme Døssing intet kontroversielt i, at virksomheder betaler ham for at få indflydelse på EU-systemets mange beslutningstagere.

Firmaer betaler lobbyister for adgang til politikere

»Virksomhederne går til os, fordi de ikke altid kan få at vide hos danske ministerier og brancheorganisationer, hvad der specifikt foregår i alle sager«, siger Timme Døssing, da han finder et ledigt sted at byde på vand og kaffe.

»Mange virksomheder vil faktisk bare gerne vide, hvad der sker, og hvornår det sker. Det kan for eksempel være, hvornår EU-kommissionen kommer med et nyt forslag på energiområdet«.

»Men der er naturligvis også dem, som har en økonomisk interesse i at ændre på noget«, siger Timme Døssing.

Det kan være et firma, der laver grøn energi, som ser, at en bestemt procentdel af energien i Europa skal være vedvarende, så de kan sælge mere.

»Så hjælper vi dem med, hvad der sker, og hvem de skal tale med. Det kan for eksempel være, at et affaldsdirektiv ikke er implementeret ordentligt i et medlemsland. Der hjælper vi en virksomhed, så den kan komme til at forklare politikere og embedsmænd, hvorfor direktivet ikke virker«.

EU-politikere vil tvinge lobbyister frem

Efterspørgslen på, hvad folk som Timme Døssing kan, har været støt stigende i Danmark og Bruxelles. I dag skønnes 25.000 lobbyister at være til stede i Europas magtcentrum. Nøjagtige tal findes ikke, da ingen tvungen registrering finder sted. Det får bekymrede røster til at advare mod lobbyisters skjulte magt. Et forslag om et obligatorisk register for lobbyister er nu på vej gennem Europaparlamentet.

»Registre er fine, hvis de kan afmystificere lobbybranchen. Men det er op til politikerne. Vi følger blot de regler, der er«, siger Timme Døssing.

Forstår du bekymringen for, at lobbyisme påvirker en politisk beslutning?

Hvad er alternativet – at man lukker politikerne ind i en osteklokke, så de ikke bliver påvirket af noget?

»Lobbyisme er blot en del af demokratiet. Hvad er alternativet – at man lukker politikerne ind i en osteklokke, så de ikke bliver påvirket af noget? Retten til at diskutere med politikere og embedsmænd er en naturlig rettighed i et demokrati«, siger Timme Døssing.

Timme Døssing kendte selv på forhånd denne politiske verden indefra. Efter endt uddannelse som økonom kom han i 2001 til Bruxelles som assistent for socialdemokraten Torben Lund i Europaparlamentet. Siden arbejdede han for en forbrugerorganisation, før han i 2005 startede Cabinet DN sammen med Jacob Lund Nielsen, der også har en fortid i Europaparlamentet.

»De tænker, at vi er farlige for demokratiet«

I dag begynder 43-årige Timme Døssings arbejdsdag ved 9-tiden, hvor han læser nyheder og analyserer et nyt forslag fra kommissionen, som er relevant for en kunde. Han får sat et telefonmøde op med kunden og eksperter, så de sammen kan finde ud af, hvad de skal gøre.

Frokost spises ofte ude i byen med en beslutningstager. Når dagen på kontoret ender ved 18-tiden, fortsætter arbejdet tit med receptioner eller andre events, hvor kontakterne plejes, og hvor der er forståelse for hans rolle.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men når han er i Danmark, møder han mindre positive reaktioner.

»I Danmark er folk ikke med på, at en lobbyist også kan være en, der arbejder for en ngo, en brancheorganisation eller en fagforening. De tænker, at vi er farlige for demokratiet, fordi vi arbejder for hvilken som helst interesse«, siger Døssing og læner sig frem i stolen:

»Men det gør vi ikke. Vi har etiske regler, og vi arbejder ikke for modstridende interesser. Hvis der kommer en kontroversiel kunde ind, taler vi om det, og adskillige kunder er blevet afvist af den grund. For eksempel arbejder vi ikke for folk, der er på EU’s terrorliste«.

Folk glemmer vindmøllelobbyister

Sjovt nok reagerer folk mindre kritisk på det engelske udtryk public affairs, bemærker Døssing. Det gedulgte syn på lobbyister stammer givetvis fra populærkulturens fremstilling, mener han.

»Der er filmene om folk, som laver lobbyisme for et gustent produkt og er hyret af tobaksindustrien. De film glemmer, at lobbyister også er dem, som arbejder for vindenergisektoren. Vindenergi er helt afhængig af statsstøtte og har stor interesse i at påvirke politikerne i sin retning. Men det bliver ikke set som ond lobbyisme«.

Der er filmene om folk, som laver lobbyisme for et gustent produkt

Hollywoods måske mest direkte bidrag til negativ opfattelse af lobbyister er filmen ’Thank You for Smoking’ fra 2005. Med Aaron Eckhart i hovedrollen portrætterer filmen folk fra tobaks-, alkohol- og våbenlobbyen, der samvittighedsløst manipulerer med politikere.

Man skal lede længe for at finde noget ved Timme Døssing, der matcher Eckharts rolle som skruppelløs tobakslobbyist med en tunge af honning og et hjerte af stål. Døssing er for eksempel helt med på, at der kan opstå situationer, hvor en part i en sag har langt bedre midler til at påvirke politikerne end andre.

Politikerne laver selv reglerne

Et eksempel på dette er EU’s kemikaliereform, som var objekt for en magtkamp i Bruxelles i 00’erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der havde man en kamp, hvor industrien stod meget stærkt, og hvor ngo’erne stod meget svagt. Det gav en ulige kamp, fordi industrien havde så mange flere midler til at lave events og debatter om de argumenter, de gerne ville fremme«, siger Timme Døssing.

Han også enig i, at der bør være en afkølingsperiode, fra politikere forlader en post, til de laver lobbyisme. Og det er op til lobbyfirmaerne ikke at ansætte folk, som lige har forladt et politisk embede, hvis det er ulovligt.

»Men i sidste ende har politikerne jo monopol på at lave reglerne. Det er dem, der bestemmer«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce