Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Kommandocenter. Regeringen håber, at den kan lande en aftale med EU, så Danmark fortsat efter 1. maj 2017 kan være koblet op på Europols databaser
Foto: FINN FRANDSEN

Kommandocenter. Regeringen håber, at den kan lande en aftale med EU, så Danmark fortsat efter 1. maj 2017 kan være koblet op på Europols databaser

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen forhandler om Europol-light

EU-kommissionen har afvist dansk medlemskab af europol via parallelaftale. Regeringen går efter mest mulig operational adgang, siger udenrigsministeren.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) konkluderer nu, at det ikke lader sig gøre at få en ’parallelaftale’ med EU om fuld og hel deltagelse i politisamarbejdet Europol.

I stedet går regeringen efter en mindre ’særaftale’ med EU-Kommissionen. På den måde håber han at sikre dansk politi fortsat fuld »operationel« adgang til Europol, når Danmark 1. maj 2017 ryger ud af politisamarbejdet.

»Det er simpelthen ikke juridisk muligt at finde grundlaget for at være helt og fuldt med. Så må vi jo finde det juridiske grundlag, der gør, at vi kan være så meget med i den operative del som muligt. Det arbejder vi med. Det er der dialog omkring. Det er den vej, vi vil forsøge at gå«, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) til Politiken.

Han håber at kunne bevare søgeadgangen til Europols register, European Information System, som dansk politi søger i omkring 70.000 gange om året. Men selv, hvis det lykkes, kan Danmark ryge ud af Europols styrende organer. Det beklager udenrigsministeren.

»Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal have fuld indflydelse og fuld mulighed for at sikre danskerne bedst, så skulle vi være med også i de besluttende organer, så skulle vi være med helt inde i kommandocenteret«, siger Kristian Jensen.

Ud af vagten

Næstformand i EU-Kommissionen, Frans Timmermanns, vakte opsigt i sidste uge, da han slog fast, at Danmark ikke kan forblive i Europol efter nej’et ved folkeafstemningen i december sidste år.

Dengang afviste et flertal af de danske vælgere at benytte en tilvalgsordning, der ville gøre det muligt for Danmark selv at beslutte, hvilke dele af det retlige EU-samarbejde, vi fremover ville deltage i.

Det er simpelthen ikke juridisk muligt at finde grundlaget for at være helt og fuldt med

»Hvis man gør det, kan man ikke forblive medlem af Europol«, sagde Frans Timmermans og udelukkede, at Danmark ligesom et ikke-EU-land kan få en parallelaftale.

Det udlægger Kristian Jensen som et juridisk nej til fuld deltagelse, men ikke til en særaftale om adgang til det operationelle samarbejde.

»Det, som EU siger, er, at Danmark har fået muligheden for at være fuldt og helt med. Vi kan bare vælge selv at bruge den. Det ligger i protokol nummer 22. Hvis ikke vi ønsker det, må vi snakke om, hvorvidt vi kan være med i noget, der er mindre og noget, der er ringere for dansk politi. Der er forhandlingerne ikke afsluttet. Det vil sige, at der er ikke nogen garantier, men der er heller ikke nogen lukket dør«, siger Kristian Jensen.

DF er positive

Under EU-kampagnen i december garanterede Dansk Folkeparti vælgerne, at Danmark også ved et nej kunne forblive medlem af Europol. Det skulle helst ske ved en parallelaftale. Men hvis det ikke kunne lade sig gøre, ville DF anbefale et ja ved en ny folkeafstemning med en begrænset brug af tilvalgsordningen, forsikrede partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Efter afstemningen er Dansk Folkeparti vendt rundt og afviser nu at støtte et ja ved en ny afstemning. Partiet peger på, at Danmark også ved en delvis aktivering af tilvalgsordningen vil blive fuldt medlem af Schengen-samarbejdet med åbne indre grænser i Europa.

LÆS OGSÅ

DF’s EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, hævder, at også en begrænset ’særaftale’ vil kunne opfylde partiets løfter, selvom der altså ikke vil være tale om et fuldt medlemskab.

En særaftale er på ingen måde mere realistisk end en parallelaftale

»Vi har jo hele tiden sagt, at det, der var afgørende væsentligt for os, er registeradgang. Jeg vil mene, at hvis vi får registeradgang, er det mindre væsentligt, om rigspolitichefen eller andre kan tage til møder i Bruxelles. Hvis det er, hvad regeringen kommer hjem med, tror jeg, vi vil være positive over for det«, siger Kenneth Kristensen Berth, der mistænker regeringen for at dække sig ind under nogle uklare betegnelser for aftalerne.

»Det kunne jo godt være, at man fandt en aftale, der i virkeligheden var en parallelaftale, men blev kaldt noget andet. Og jeg tror i virkeligheden, at det er det, man sigter efter«, siger Kenneth Kristensen Berth.

Store konsekvenser for politiet

Begrebet ’parallelaftale’, der blev flittigt brugt under den danske EU-afstemning, er ikke et entydigt begreb. Danmarks eksisterende ’parallelaftaler’ er juridisk set bare ’aftaler’. Derfor er der ingen klar juridisk forskel på en ’parallelaftale’ og en ’særaftale’. Men Kristian Jensen insisterer på, at der er en betydelig praktisk forskel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Som vi har brugt ordet i Danmark, betyder parallelaftale, at så er man helt med uden at være med. Så er man så godt som medlem. Det klare signal, vi har fået, det er, at det er ikke muligt at få på Europol«, siger han og skyder tilbage på DF:

»Det blev både sagt og gentaget flere gange, at Dansk Folkeparti ville love – uanset Schengen eller ej – at danskerne havde mulighed for at være med. Men det er jo et spørgsmål mellem Thulesen Dahl og hans vælgere«.

Det danske medlemskab af Europol består af en række elementer, som regeringen fortsat vil forsøge at deltage i.

Ud over EIS fremhævede Rigspolitiets øverste chef, Jens Henrik Højbjerg, torsdag i Berlingske også betydningen af systemet for sikker informationsudveksling, Sienna, og de danske forbindelsesofficerer, der er placeret i Haag.

Ifølge rigspolitichefen vil det »have vidtgående konsekvenser for dansk politis arbejde såvel nationalt som internationalt« at ryge ud af Europol.

Socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard, har svært ved at se, at EU-Kommissionen skulle sige ja til en dansk ’særaftale’. Men hvis den gør, vil Socialdemokraterne ikke afvise det på forhånd.

Det er et håbløst projekt, ministeren nu har gang i

»Det kan ende med at blive godt nok, at vi kun er med i det operationelle uden sæde i de besluttende organer. Hvis vi entydigt ved, at vi ikke får en parallelaftale, og der ligger en særaftale på bordet med operationel adgang, vil vi se positivt på forhandlingsresultat. Men det er stadig vores mål, at Danmark skal være fuldt og helt med«, siger Peter Hummelgaard.

De radikales ordfører Martin Lidegaard tvivler stærkt på, at regeringens nye strategi har nogen gang på jord.

»En særaftale er på ingen måde mere realistisk end en parallelaftale. Selv hvis Kommissionen gerne ville, tror jeg ikke, at den juridisk kan give os et halvt medlemskab af Europol. Under alle omstændigheder vil det ikke være godt nok. Det er i klar dansk interesse fortsat at sidde i Europols styrende organer. Hvis politiet kun kan kigge i databaserne, vil det være brandærgerligt. Selvfølgelig vil en særaftale være bedre end ingenting, men jeg har svært ved at se det for mig«, siger Martin Lidegaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Håbløst projekt

EU-eksperten Henning Bang Fuglsang Sørensen, der er lektor ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, tror heller ikke på, at regeringens forehavende vil lykkes. Han bemærker, at »det politiske og juridiske grundlag for en såkaldt særaftale er præcis det samme som for parallelaftalerne«.

Der er dog en kattelem, som måske kan bruges. Efter de nye Europol-regler kan Europol dele data med udenforstående, som Danmark jo teknisk set vil blive, forklarer han. Men det skal godkendes af Kommissionen og beslutningen kan prøves ved EU-Domstolen.

Samtidig skal den europæiske udgave af Datatilsynet godkende arrangementet, påpeger han. Henning Bang Fuglsang Sørensen er samlet set særdeles skeptisk over for, om Danmark vil få lov til at bruge den ordning, som er beregnet til tredjelande.

»Så alt i alt er det min opfattelse, at det er et håbløst projekt, ministeren nu har gang i. Hvis vi skal deltage i Europol, kan det kun ske ved at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning«, siger forskeren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden