Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
DØDSENSFARLIG. Soldat fra Iraks elitestyrker på vej mod Mosul. Specialstyrkerne indledte før daggry et angreb på en by udenfor Mosul.
Foto: Khalid Mohammed/AP

DØDSENSFARLIG. Soldat fra Iraks elitestyrker på vej mod Mosul. Specialstyrkerne indledte før daggry et angreb på en by udenfor Mosul.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Slaget om Mosul: IS-ledere flygter, og lokalbefolkningen går selv ind i kampen

Torsdag morgen har kurdiske tropper indledt ny offensiv i oplandet til Islamisk Stats sidste store by i Irak. Imens begynder indbyggerne selv at kæmpe mod IS-jihadisterne efter to års besættelse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens den amerikanskledede koalitions tropper nærmer sig Islamisk Stats sidste store bastion i Irak, storbyen Mosul, og erobrer landsby efter landsby, tyder meget på, at ledere af IS tager flugten.

Det fortæller general Gary Volesky fra USA's hær.

Han forudser, at koalitionens styrker, når de senere kommer ind i byens indre gader, i høj grad vil komme til at kæmpe hus til hus med jihadister fra udlandet. For de har modsat IS-lederne og andre irakiske IS-krigere ikke nogen steder at flygte hen.

Gary Volesky ville dog i en videobriefing ikke sige, hvor mange IS-ledere, der er blevet set tage benene på nakken.

Den mest højprofilerede leder i IS, Abu Baker al-Baghdadi, skulle befinde sig i Mosul, og den franske præsident Francois Holland har understreget, at alt skal gøres for at han ikke får mulighed for at undslippe til Syrien.

Kurdiske peshmerga-styrker rykker frem:

Lokale går til modstand

Slaget om Mosul ventes at kunne tage uger eller måske endda måneder. Og mens kulminationen på slagmarken formentlig ligger et stykke ude i fremtiden, er der rapporter om, at indbyggere i Mosul og de omliggende landsbyer er begyndt at organisere modstandsbevægelser mod Islamisk Stats krigere og dermed støtte de indtrængende befrielsesstyrker.

Læs også:

Til den britiske avis The Guardian fortæller flygtninge fra Mosul, at de har modtaget træning i at organisere sig i hemmelighed. De kender også til andre i byen, som forbereder sig på at angribe IS inde fra byen.

Nyhedsbureauet AP kan fortælle om en sunnimuslimsk landsby al-Hud, hvor de lokale tydeligvis har sat sig op mod deres besættere ansporet af de fremrykkende befrieres komme. Da irakiske tropper kom ind i al-Hud lå der mindst fem lig i gaderne af IS-krigere, nogle af ligene var blevet brændt og lemlæstet. Alle dræbt af landsbyens indbyggere

Lokale fortalte, at en mand i byen havde viftet med det irakiske flag i glæde over, at befrierne var på vej, men han blev skud og dræbt af Islamisk Stats krigere. Det udløste stor vrede, og mange hundrede landsbyboere samlede sig med våben og gik til modangreb.

Da de irakiske tropper kom ind i byen, blev de hilst velkommen med skud op i luften, flag og jubel.

Ny offensiv

Torsdag morgen har de kurdiske tropper i koalitionen sat et nyt større angreb ind øst og nord for Mosul for at befri 27 landsbyer fra Islamisk Stats greb. Denne operation, som blev indledt med artilleriild og luftangreb mod IS, er større end den, som de kurdiske peshmerga-styrker satte i gang i mandags.

Iraks premierminister Haider al-Abadi har i dag sagt, at offensiven skrider frem hurtigere end ventet. Men Islamisk Stats krigere gør heftig modstand - blandt andet i form af bilbomber - og under fremrykningen finder koalitionens soldater tunneler, lureminer og sprængstoffer under huse i landsbyerne.

De første flygtningestrømme

Selv om hovedbyen Mosul endnu ikke er omfattet af direkte kamphandlinger, er de første flygtningestrømme fra Mosuls centrale områder begyndt at danne sig. BBC rapporterer, at 900 mennesker er flygtet siden begyndelsen på offensiven, men da flygtningene ikke er nået ud uden for kampzonen, må FN, der ellers er klar med nødforsyninger, vente med at gå i aktion.

Læs også:

Der etableres flygtningelejre rundt om byen, hvor op mod halvanden million civile holdes som en slags gidsler af Islamisk Stat.

FN forventer mindst 200.000 flygtninge de næste uger.

Kurdiske styrker indtager landsbyen Nawaran nord for Mosul:

Læs mere:

Annonce

    Alt om EP19

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden