Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Syriske oprørere indleder angreb på IS i Raqqa

Syriens Demokratiske Styrker siger, at en offensiv mod Islamisk Stat i Raqqa er begyndt, skriver Reuters.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikansk støttede oprørere i gruppen Syriens Demokratiske Styrker (SDF) siger til Reuters, at en offensiv mod Islamisk Stats bastion i Raqqa begyndt.

»Vi har indledt 'Eufrat Vredesslaget' for at befri Raqqa i en koordinering med den USA-ledede koalition«, hedder det.

Oprørerne opfordrer i en erklæring alle civile i Raqqa til at søge mod befriet territorium.

En talsmand for de kurdiske og arabiske oprørere i SDF siger, at USA er gået ind på, at Tyrkiet ikke skal spille nogen rolle i kampen for at tilbageerobre Raqqa fra IS.

»Vi er definitivt enige med den USA-ledede koalition om, at Tyrkiet ikke har nogen rolle at spille her - og heller ikke de tyrkiske grupper, som er allieret med Tyrkiet«, siger talsmanden for SDF, Talal Sello.

I Paris har den franske forsvarsminister samtidig understreget, at et angreb mod Raqqa bør indledes, mens offensiven mod IS i Mosul i Irak er i gang.

SDF siger, at oprørsgruppen alene vil kæmpe slaget for at befri Raqqa.

»USA vil koordinere luftangreb i et samarbejde med SDF«, hedder det.

Frankrigs forsvarsminister, Jean-Yves Le Drian, siger, at han finder tiden er inde til angreb på Raqqa.

»Jeg tror, at det er nødvendigt«, siger han til radiostationen Europe 1.

Frankrig er den næststørste bidragyder til koalitionen, som bekæmper IS.

USA's forsvarsminister, Ash Carter, har tidligere sagt, at Raqqa står for tur.

Han har advaret om, at et stormløb mod Islamisk Stats højborg i Syrien vil tage tid.

Militæroffensiven mod Mosul i Irak blev indledt 17. oktober, men irakiske sikkerhedsstyrker står foreløbigt kun i udkanten af den IS-kontrollerede storby.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden