Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Islamisk Stat angriber soldater med små billige droner ved Mosul

Droner med håndgranater er blevet endnu et dødeligt våben i hænderne på Islamisk Stat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jihadister i den islamistiske bevægelse Islamisk Stat er begyndt at bruge droner til at nedkaste håndgranater over irakiske regeringsstyrker ved storbyen Mosul.

Under offensiven mod Islamisk Stat ved Mosul er soldater fra de irakiske sikkerhedsstyrker tre gange blevet angrebet af droner med håndgranater.

Tidligere har IS for det meste brugt deres droner til overvågning af sikkerhedsstyrkerne og deres allieredes fremrykning mod den irakiske millionby.

Men nu er dronerne blevet forvandlet til endnu et dødeligt våben i hænderne på Islamisk Stats krigere.

Sprængstoffer på modelfly

IS har tidligere brugt modelfly med sprængstoffer mod deres fjender.

I oktober blev to kurdiske peshmergasoldater dræbt og to franske soldater blev såret af et modelfly med sprængstoffer. Det skete, da flyet styrtede ned ved Erbil i det nordlige Irak.

IS-jihadisterne, som bruger bilbomber, og som har lagt mange lureminer ud i de områder, som de flygter fra i takt med hærens fremrykning, synes nu at have udviklet et andet, relativt billigt våben.

En drone koster omkring 1.000 dollar - omkring 6.900 kroner.

»Der har indtil nu været tre tilfælde«, siger politiløjtnant Hussein Moayyad.

Jihadisterne synes at bruge en anordning, som er udviklet for at kunne hjælpe fiskere til at nedkaste deres kroge længere ude på havet.

Ledende irakiske politifolk siger, at det irakiske politi anvender droner, som er langt mere udviklede end dem, som IS bruger.

Men alligevel kunne de irakiske styrker have god nytte af udstyr, som kunne sikre dem kontrol over ukendte droner - ikke mindst når det gælder dem, som IS har udstyret med sprængstoffer.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden