Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Vagthund frygter, at IS fremstiller giftgas

Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben undersøger 20 meldinger om muligt brug af kemiske våben i Syrien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden august kan der i mere end 20 tilfælde være anvendt kemiske våben i Syrien.

De mistanker skal nu granskes nærmere af Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).

OPCW's eksperter frygter, at Islamisk Stat muligvis selv har fremstillet sennepsgas, som gruppen har anvendt i angreb i Syrien og Irak, siger OPCW's chef, Ahmet Üzümcü.

Han betegner meldingerne som "ekstremt foruroligende".

Siden 1. august har der været en række rapporter om, at både oprørsgrupper og regeringsstyrker i Syrien har brugt klorgas og andre former for giftgasser i krigen i Syrien.

»Antallet af meldinger er ret højt. Jeg har talt mindst 20«, siger Üzümcü.

Han tilføjer, at så sent som torsdag har den syriske regering fremsendt nye rapporter til OPCW om, at oprørsgrupper skulle have anvendt kemiske våben i kampe i Syrien.

En undersøgelseskommission under FN, som OPCW samarbejder med, har tidligere konkluderet, at syriske regeringsstyrker har foretaget tre giftgasangreb mod forskellige landsbyer i Syrien i 2014 og 2015.

Kommissionen fastslog også, at Islamisk Stat tilbage i august 2015 stod bag et angreb i Syrien, hvor gruppen anvendte sennepsgas.

Prøver af sennepsgas er blevet analyseret på OPCW's laboratorier i Holland.

»Resultatet antyder, at denne substans kan være fremstillet af Islamisk Stat selv«, siger Üzümcü.

Gassen er af »dårlig kvalitet, men stadig skadelig«, tilføjer han.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden