0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA vil konfrontere Sharon med likvideringer

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Israels likvidering af palæstinensiske oprørere uden rettergang vil blive et af temaerne, når premierminister Ariel Sharon mandag indleder sit besøg i USA. Det skriver avisen Jerusalem Post søndag. Israelske, palæstinensiske og internationale menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret en række likvideringer de sidste måneder, hvilket har ført til massiv international kritik af Israel.

Kritisk Kongres-rapport
USA har også fordømt denne praksis, senest i det amerikanske udenrigsministeriums årlige rapport om menneskerettigheder til Kongressen.

Her konstateres det, at israelske regeringsstyrker henrettede en række palæstinensere i løbet af året, og at ingen af disse kom for en domstol, inden de blev dræbt.

Ifølge den amerikanske rapport, som israelske myndigheder forsøgte at bremse, blev også flere uskyldige tilskuere dræbt under henrettelserne af formodede palæstinensiske oprørere og deres ledere.

Våben på spil
Ifølge Jerusalem Post vurderer Bush-administrationen nu om likvideringerne skal få følger for USAs våbenleverancer til Israel.

En talsmand for udenrigsministeriet siger til Jerusalem Post, at ministeriet gennemgår våbenleverancerne for at sikre, at de følger amerikansk lov. Men at der ikke er taget nogen beslutning endnu om, hvorvidt de israelske henrettelser skal få følger for våbensalget.

Sharon må under besøget i USA også svare på amerikansk kritik af Israels salg af avancerede våben til tredjeverdens lande.

Et planlagt salg af avanceret radarteknologi til Kina blev standset efter massivt pres fra USA, som med sin årlige bistand på omkring 28 milliarder danske kroner til Israel, har et stort ord at skulle have sagt.

Møde med CIA
Sharon indleder mandag sit besøg i Washington med at møde CIA-chefen George Tenet, og skal derefter mødes med forsvarsminister Donald Rumsfeld, president Bush« nationale sikkerhedsrådgiver, Condolezza Rice, og udenrigsminister Colin Powell.

Tirsdag følger møder med præsident George W. Bush og vicepræsident Dick Cheney, samt jødiske kongresrepræsentanter og republikanske og demokratiske kongresledere.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere