0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mir endte i Stillehavet

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ruslands rumstation Mir styrtede som planlagt i Stillehavet fredag morgen. Den 15-årige rumstation indledte sit frie fald mod Stillehavet - det planlagte gravsted - tidligt fredag morgen. Under nedturen brændte det meste af rumstationen op i atmosfæren, men de sidste rester - store brændende vragdele - styrtede klokken 6.59 dansk tid ned i nærheden af det planlagte område i Stillehavet. Vidner fortalte, hvordan store brændende skyer - der varede i 10 til 15 sekunder - røg ned i vandet.

»Det var en enestående, uforglemmelig oplevelse«, sagde en fotograf fra nyhedsbureauet Reuters.

Russisk jubel
På kontrolstationen uden for Moskva var der jubel efter landingen.

»Mir har fuldendt sin triumferende mission«, sagde en talsmand fra kontrolstationen.

Kontrolstationens chef sagde, at missionen var vellykket, og at det var »en lettelse«, at det hele var forløbet uden problemer.

I nedslagsområdet, hvor de brændende stykker vrag røg ned, var der mere nervøsitet. 27 fiskerbåde, der fulgte Mirs endeligt i håb om at bjærge vragdele fra rumstationen, var til det sidste bange for at blive ramt.

Også i Australien havde beredskabet været på standby i tilfælde af, at den 136 ton tunge Mirs rester havnede på land.

Sort skærm fredag morgen
Kontrolstationen lukkede den sidste kommunikationskanal tidligt fredag morgen, og skærmene begyndte at flimre for til sidst at gå i sort.

Minutter forinden havde kontrolstationen annonceret, at den sidste udveksling af signaler med Mir havde virket tilfredsstillende. Derpå aktiverede man bremserne og satte gang i den sidste nedstyrtning mod Stillehavet, som tog mindre end en time.

Gennem disse sidste afgørende minutter i Mirs eksistens kunne ingen på jordkloden styre dens fald.

15 år i rummet
Mir var bygget til kun at være tre år i rummet, men det endte med 15 år.

Stationen havde hyppigt besøg. 28 længervarende ekspeditioner og 106 kosmonauter besøgte Mir, der har sat mange rekorder under ekspeditionen. Dog var den aldersplagede Mir forfulgt af uheld de sidste år.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere