0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Få uroligheder under albansk valg

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Parlamentsvalget i Albanien søndag forløb roligt bortset fra enkelte voldsepisoder, fremgår det af forskellige meldinger. Valget ventes at blive en duel mellem de regerende socialister (PS) og Det Demokratiske Parti (PD) fra oppositionen.

To skudt
To mennesker blev skudt og såret på et valgsted i udkanten af hovedstaden Tirana, siger valgkommissionens formand, Ramazan Shulku. En vælger og en valgtilforordnet blev såret. Episoden skete efter sammenstød mellem tilhængere af henholdsvis regering og opposition.

Valghandlingen blev også forstyrret, da bevæbnede mænd trængte ind på et valgsted og satte ild til valgmateriale i den nordlige by Shllak, hvor oppositionen står stærkt.

»Det generelle billede er, at valget er forløbet fredeligt. De problemer, der har været med vælgerregistreringer, er blevet løst i meget høj grad«, siger Albanien-eksperten Tue Magnussen i telefonen fra Tirana.

Tue Magnussen bygger sin vurdering på besøg på 38 valgsteder i hovedstaden og den centrale del af Albanien samt meldinger fra en albansk menneskerettighedsorganisation, som han har været i selskab med.

Midt på eftermiddagen var kun 35 pct. af de 2,5 millioner vælgere dukket op for at stemme, oplyser valgkommissionen. Mange ville tilsyneladende hellere nyde det strålende solskinsvejr.

Vælgerne skulle vælge mellem 1114 kandidater fra 38 partier, som kæmper om 140 pladser i parlamentet.

Den socialistiske leder, Ilir Meta, som også er premierminister, afgav sin stemme i udkanten af Tirana.

»Denne dag markerer det nye europæiske Albanien«, sagde Meta.

Beskyldninger om fusk
Foruden voldsepisoder blev valget også præget af beskyldninger om fusk, som kom fra oppositionslederen Sali Berisha.

Berisha opfordrede albanerne til at »skaffe sig af med det mest korrupte regime, den organiserede kriminalitets og ulovlighederens regime«.

»De vil sabotere valget«, sagde Berisha om socialisterne.

Tue Magnussen oplyser, at der er en udbredt forventning om, at Metas regering vil fortsætte, men med et klart svækket mandat i forhold til valget i 1997.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere