0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Haag: Vi dømmer ikke et folk

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiken fredag: Den bosnisk-serbiske tidligere general Radislav Krstic fik med straffen på 46 års fængsel ved krigsforbryderdomstolen i Haag i går den hidtil hårdeste dom, som domstolen har fældet i sager om krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.

Selv om det er den første dom for folkemord, som kategoriseres som den værste krigsforbrydelse, overgår den kun den hidtil hårdeste dom med et år. Anklagerne havde krævet en dom på livstid for de otte anklager imod Krstic: to for folkemord, fem for forbrydelser imod menneskeheden og én for krænkelse af krigens love og sædvaner.

Dommer Almiro Rodrigues begrundede den mildere dom med, at det er andre, som bærer »et meget større ansvar« for massakrerne i Srebrenica i 1995.

Haag-domstolen sigter utvivlsomt til de hovedanklagede: de bosniske serberes daværende militære øverstkommanderende, general Ratko Mladic, og deres daværende politiske leder, Radovan Karadzic. De er begge stadig på fri fod.

Efter udleveringen af den tidligere jugoslaviske præsident, Slobodan Milosevic, til Haag, er Mladic og Karadzic de mest eftersøgte krigsforbryderanklagede fra Eksjugoslavien.

Rodrigues gjorde under forelæggelse af dommen over den 53-årige Krstic meget ud af at forsikre serberne om, at dommen ikke er en dom over dem.

»Domstolen tager kun stilling til individuel skyld«, den opererer ikke med kollektivt ansvar, understregede han.

»Vi dømmer ikke et folk«.

Anklagen imod Krstic blev rejst i oktober 1998 for meddelagtighed i folkemord og andre krigsforbrydelser i Srebrenica under og efter de bosniske serbiske styrkers indtagelse af byen 11. juli 1995. Men anklagen og arrestordren blev holdt hemmelig for at fremme hans pågribelse. I begyndelsen af december samme år anholdt SFOR Krstic i den amerikanske sektor i Bosnien.

Da sagen blev indledt imod Krstic i marts sidste år, sagde anklager Mark Hamon: »Dette er en sag om det ondes triumf, om at mænd, der gav sig ud for at være professionelle soldater, organiserede, planlagde og frivilligt deltog i folkemord eller forholdt sig tavse over for det«.

Sagen imod Krstic har vist, at hans militære ansvar for begivenhederne kun overgås af general Mladic'. Som kommandør for de bosniske serberes Drina-korps rapporterede Radislav Krstic direkte til Mladic.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere