0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Inderne er vrede: USA tager patent på basmati-ris

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken lørdag: Udstedelsen af et patent til et amerikansk firma på den fine basmati-ris, som har været dyrket ved foden af Himalaya-bjergene gennem århundreder, har givet en oppisket stemning i det indiske parlament.

Flere oppositionspolitikere har udtrykt frygt for, at Indien mister flere milliarder kroner i tabt eksport af denne type ris.

Oppositionen har blokeret arbejdet i begge kamre i parlamentet, efter at oppositionsmedlemmer kom med verbale udfald mod regeringen, samtidig med at de viftede med aviser, der rapporterede, at firmaet RiceTec har fået godkendt et patent på basmati af det amerikanske forbundskontor for patenter og varemærker.

RiceTec, som har hovedsæde i Texas og ejes af fyrsten af Liechtenstein, Hans Adam II, har af de amerikanske myndigheder fået lov til at kalde ris for basmati, selv om den faktisk er en krydsning mellem indisk basmati og en amerikansk langkornet ris.

Indien eksporterer for over fem milliarder rupees (800 mio. kr.) af den langkornede, duftende ris, som passer perfekt til stærkt krydrede indiske madretter.

Indiske eksportører frygter, at eksporten til i første omgang USA vil blive svækket i takt med udbredelsen af RiceTecs amerikanske basmati-ris. Industrien forlanger derfor, at den indiske regering aktivt forsøger at beskytte den enorme biologiske mangfoldighed.

»Der kan ikke laves nogen afart af basmati-ris uden den oprindelige arvemasse«, siger Sompal, som er tidligere landbrugsminister.

»Vi bør ikke opgive retten til vores andel af indtægterne«, tilføjer han.

Usikker kvalitet
Sompal, som nu er højtstående medlem af Indiens såkaldte planlægningskommission, siger, at varianterne af basmati, der dyrkes andre steder, slet ikke kan bevare den typiske aroma og smag, som har gjort den oprindelige basmati-ris verdensberømt.

Han indvender, at der ikke bør udtages patent på oprindelige afgrøder såsom basmati, og at ingen skal kunne påkalde sig eneret til dem.

Efter Sompals opfattelse kan et firma eller en privatperson kun beskytte et produkt, hvis det er nyt og anderledes, og der ligger forskning og udvikling til grund.

Den indiske premierminister, Atal Behari Vajpayee, har sagt, at der ikke bør ske uretmæssig brug af indiske biologiske og genetiske ressourcer.

T.S. Vishwanath, konsulent i international handel for Sammenslutningen af Indiske Industrivirksomheder, siger, at eksporten måske ikke umiddelbart vil blive påvirket, men at der kan dukke problemer op senere.

»På længere sigt vil vi måske opleve, at der er varianter af ris, der markedsføres som basmati«, siger han.

Bio-pirateri
Den indiske kamp for basmati-risen støttes af flere internationale udviklings- og miljøorganisationer, heriblandt det britiske ActionAid og det canadiske Rural Advancement Foundation International. De betegner situationen som »bio-pirateri«.

»Basmati-patentet afdækker den voksende trussel, som udgøres af multinationale selskaber og er rettet mod afgrøder, som er udviklet af fattige bønder og er blevet dyrket af dem gennem generationer«, siger Ruchi Tripathi fra ActionAid.

I Indien er skrækscenariet, at en række andre oprindelige landbrugsprodukter vil blive udsat for samme trussel, og så vil landets eksport for alvor lide skade.

»Vort problem er, at vi altid har reageret, når tingene er sket, i stedet for at tænke langsigtet og gøre noget før alle andre«, siger Sompal.

Handelseksperter mener, at Indien skal søge at få beskyttet produkter ud fra deres oprindelsessted på samme måde som f.eks. fransk champagne og cognac samt skotsk whisky.

Vishwanath siger, at Indien bør gøre en indsats i Verdenshandelsorganisationen WTO, således at oprindelige afgrøder bliver klassificeret og beskyttet som sådanne.

En liste på omkring 150 produkter er allerede blevet afleveret til WTO, heriblandt en bestemt mango-sort og unikke udskårne hjemmesko.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere