0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Lussing til Norges regering

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken mandag: »De siger, vi er så rige. Men skolerne rådner, og folk står i kø til sygehuset«, siger en gammel dame, der slikker sol på Stortorget i den nordnorske by Tromsø efter et valgmøde arrangeret af 'Nei til EU'.

»Ja, der kunne de bruge nogle af oliepengene! Men de skal jo gemmes til den næste generation af pensionister, siger de. Så vi skal ingen have«, tilføjer hendes veninde hvast. Og nej, de skal ikke have deres navn i nogen avis, heller ikke en dansk. Men de synes, at det lille protestparti Kystpartiet er et udmærket parti.

De to damer sammenfatter mange nordmænds vrede mod den siddende regering og det politiske flertals uvilje mod at bruge af de over 500 milliarder norske kroner i Oljefondet, overskuddet fra Nordsøolien.

En vrede, der ses i meningsmålingerne forud for valget til Stortinget på mandag. SFs søsterparti, Sosialistisk Venstreparti, står til at fordoble sin tilslutning. Og Kystpartiet, der i 1997 fik sin første repræsentant i Stortinget, kan ende med tre-fire mandater.

Derimod vil Fremskrittspartiet næppe profitere på utilfredsheden. Partiet, som profilerer sig på fremmedfrygt samt social- og sundhedsspørgsmål, havde for et år siden 35 procents opbakning i meningsmålingerne, men ligger efter voldsomme interne opgør, eksklusioner og en sexskandale nu under de 15,3 procent, som det fik ved valget for fire år siden.

De borgerlige proteststemmer er i stedet rykket over til det konservative parti Høyre. Partiet, der i 1997 fik 14,3 pct. af stemmerne, var oppe over 34 pct. i meningsmålingerne for få uger siden, men også Høyre har mærket vælgernes flygtighed og ligger nu til 22-25 pct. Partiet står næsten lige med de regerende socialdemokrater i Arbeiderpartiet, som står til at miste op mod en fjerdedel af de 35 pct., det fik sidst.

Bondevik populær
Det er dermed yderst uklart, hvilken regering Norge vil få efter valget. Med til at forplumre billedet er, at Kristeligt Folkepartis Kjell Magne Bondevik i måneder har været vælgernes klart foretrukne statsministerkandidat - selv om den centrumkoalition, som står bag ham, støttes af mindre end en femtedel af vælgerne.

Det har tvunget de to store partier, Arbeiderpartiet og Høyre, til at fri til den populære politiker, som var statsminister i en centrumregering 1997-2000. Da Bondevik i torsdags duellerede med Høyres leder Jan Petersen i norsk tv, oplevede seerne en Høyreleder, som i stedet for at lægge afstand til rivalen affærdigede ordstyrerens opremsning af deres politiske meningsforskelle med et tamt:

»Vi er jo før blevet enige«.

Den form for spilfægteri er med til at skabe vælgerapati, mener professor i statskundskab Anders Todal Jenssen fra universitetet i Trondheim.

»Vi nærmer os en situation, hvor alle slags koalitioner er mulige. Vælgerne mangler gode alternativer. De oplever, at det ikke gør nogen forskel, hvem de stemmer på«, siger han og venter i lighed med en række andre kommentatorer en lav valgdeltagelse.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere