0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Terrorister har kemiske våben

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's militær har fundet mindst tre laboratorier og fabrikker i Afghanistan, hvor de mistænker den saudiarabiske terroristleder Osama bin Laden og hans al-Qaeda organisation for at forsøge at fremstille biologiske og kemiske våben.

Selv om USA dagligt har bombet Afghanistan siden 7. oktober, har de amerikanske fly undladt at rette sigtekornet mod de tre mål.

al-Qaeda har cyanidgas
Amerikanske efterretningskilder mener, at al-Qaeda allerede har produceret cyanidgas på et forskningslaboratorium for kemiske våben i landsbyen Derunta tæt ved den afghanske by Jalalabad.

Cyanidgas kan bruges til at dræbe et mindre antal mennesker, men er svært at anvende i større omfang.

En gødningsfabrik i byen Mazar-i-Sharif, som fredag blev erobret af den afghanske opposition, Den Nordlige Alliance, menes også at have været anvendt af Afghanistans Taleban-styre og al-Qaeda.

Fabrikkens udstyr kan anvendes til at fremstille biologiske og kemiske våben.

Miltbrand-laboratorium i Kabul
Et laboratorium i hovedstaden Kabul, som fremstiller miltbrandvaccine, har også vakt bekymring.

Laboratoriet blev istandsat af Røde Kors i 1997, efter at Taleban var kommet til magten.

Røde Kors siger, at vaccinen bruges til husdyr, og at organisationen kun har bidraget med penge til istandsættelse af fabrikken, mens Talebans landbrugsministerium styrer virksomheden.

Det er den amerikanske avis New York Times, som i sin søndagsudgave bragte oplysningerne. Times-artiklen er forfattet af Judith Miller, som er medforfatter til bogen Germs: Biological Weapons and America's Secret War.

Hverken Det Hvide Hus, forsvarsministeriet Pentagon eller efterretningstjenesten CIA vil fortælle, hvorfor man ikke har bombet de tre fabrikker og laboratorier.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere