0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyskland forbyder ekstreme muslimer

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I de tidlige morgentimer torsdag foretog tysk politi razziaer på 200 adresser spredt ud over landet. Alle sættes i forbindelse med den fundamentalistiske bevægelse 'Kalifstaten' og 19 beslægtede støttegrupper.

Politiaktionen blev sat i gang, efter at indenrigsminister Otto Schily havde forbudt bevægelsen. Dens hovedkvarter i Köln blev lukket og ca. 30 afhørt.

Mistænkt for bin Laden-forbindelse
'Kalifstaten' har i flere år været mistænkt for at have nære forbindelser til bin Ladens terrornetværk. Bevægelsen har tidligere indrømmet, at den i 1996 faktisk holdt et møde med bin Laden, men at mødet var kommet i stand ved »et tilfælde«, og at man ikke siden har været i kontakt med ham.

Yderliggående religiøse grupper i Tyskland har hidtil kunnet krybe i ly af grundlovens garanti for trosfrihed. Men i sidste uge blev der vedtaget en lovændring, der gør det muligt at forbyde trossamfund, hvis de opfordrer til vold, prædiker had mod andre religioner eller underminerer demokratiet.

Enerkender kun "gudgivne" love
Det er med denne nye lovparagraf i hånden, at det har været muligt for Schily at slå til mod 'Kalifstaten', der vender sig åbenlyst mod den tyske stat. Den anerkender kun »gudgivne« love. Dermed har den etableret sig selv som en stat i staten.

Schily fremhævede på et pressemøde onsdag i særlig grad 'Kalifstatens' had mod jøder og staten Israel.

Han erklærede, at den nu forbudte bevægelse udgør en fare for Tysklands indre sikkerhed og for nationens udenrigspolitiske interesser.

Navnet 'Kalifstaten' skyldes, at bevægelsen kæmper for at få genindført det historiske kalifstyre i Tyrkiet, sådan at en kalif - islams øverste åndelige overhoved - skal råde over både stat og religion. Tyrkiets regering kræver bevægelsens leder udleveret: Den 48-årige Metin Kaplan. Han er i lighed med sine ca. 1.100 tilhængere af tyrkisk herkomst. Kaplan sigtes for at være hjernen bag et fejlslagent forsøg på i 1998 at lade et fly lastet med sprængstoffer styrte ned i mausoleet for Kemal Atatürk. Atatürk grundlagde den moderne tyrkiske stat, som skelner skarpt mellem verdslig og religiøs myndighed. Tyskland vil kun udlevere Kaplan, hvis Tyrkiet vil forsikre, at han hverken vil blive torteret eller henrettet. Ellers tillader tysk lov ikke en udlevering.

Kaliffen er i fængsel
Kaplan, der kaldes 'Kaliffen af Köln', afsoner en dom i et tysk fængsel. Han straffes for at have opfordret til mord på en religiøs rival i Berlin. Få måneder efter denne opfordring blev rivalen myrdet af tre ukendte mænd. Da han har afsonet to tredjedele af sin dom på fire år, har Metin Kaplan krav på at blive prøveløsladt. Men det har han givet afkald på. For myndighederne i Köln har udstedt en udvisningsordre. Og han føler sig mere tryg bag tyske end tyrkiske tremmer.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere