0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Flygtninge i Australien får støtte

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den australske regering er kommet i strid modvind på grund af sin hårde kurs over for asylansøgere. Onsdag trådte en af regeringens højtstående rådgivere i flygtningespørgsmål tilbage i protest over udlændingepolitikken, og en sultestrejke i flygtningelejren Woomera bredte sig til endnu en lejr.

Neville Roach, som regeringen havde udpeget til leder af Rådet for det Multikulturelle Australien, havde onsdag fået nok af Australiens strenge politik over for asylansøgere. Han trak sig fra sin post og begrundede beslutningen med, at regeringens håndtering af flygtningespørgsmålet var skadelig for samfundet og med til at skabe fordomme over for fremmede:

»Retorikken i det her bekymrer mig endnu mere end selve politikken. For når man klistrer negative etiketter på nogen og lader befolkningen opfatte det som en henvisning til mennesker fra bestemte kulturelle eller indfødte grupper, så synes jeg, at det bliver farligt«, sagde Neville Roach til Australian Broadcasting Corporation.

En makaber sultestrejke blandt nogle asylansøgere i den berygtede flygtningelejr Woomera bredte sig onsdag til endnu et flygtningecenter. Omkring 30 indsatte i Maribyrnong-centret indledte nemlig en sultestrejke i sympati med protestaktionen i Woomera.

For lang tid
Omkring 200 flygtninge, overvejende afghanere, har i over en uge sultestrejket i Woomera, fordi de er utilfredse med, at regeringen bruger for lang tid på at behandle deres asylansøgninger. Omkring 50 af de sultestrejkende har syet deres læber sammen, og mindst syv blev i tirsdags indlagt på et hospital efter at have indtaget en blanding af hovedpinepiller og shampoo. De syv drak ifølge BBC den giftige blanding, fordi lejrpersonalet begyndte at tvangsfodre de sultestrejkende, der led af dehydrering.

Immigrationsminister Philip Ruddock har under sultestrejken sagt, at regeringen nægter at lade sig »afpresse« af asylansøgernes protester. I går meddelte han, at myndighederne vil tvangsfjerne fem børn fra Woomera for at beskytte dem mod de stadig voldsommere begivenheder i lejren.

»Jeg er fast besluttet på at beskytte disse børn mod yderlige overlast«, sagde immigrationsministeren til Reuters.

Sultestrejken er den seneste i en række protestaktioner i flygtningelejrene. Særligt Woomera, landets største lejr, der ligger i et isoleret ørkenområde næsten 500 kilometer nord for Adelaide, har været ramt af optøjer, brandstiftelse og hærværk. De indsatte er stærkt utilfredse med, at det tager fra nogle måneder og helt op til fem år at behandle deres ansøgninger om asyl. I ventetiden tilbageholdes de i lejrene under fængselslignende forhold.

Flere aftaler
Den hårde australske udlændingepolitik gælder ikke blot de asylansøgere, der er kommet ind i landet. I august sidste år besluttede regeringen, at bådflygtninge skulle opbringes i åbent hav og forhindres i at nå Australiens kyster.

Den skærpede politik over for flygtninge har hidtil nydt betydelig opbakning i befolkningen og var tilsyneladende medvirkende til, at premierminister John Howard i november formåede at vende et truende valgnederlag til sejr.

Men nu udsættes regeringen for voldsom kritik fra en række af landets aviser. The Canberra Times henviste onsdag til flygtningepolitikkens »kvalmende aspekter« og skrev: »Den kendsgerning, at en femårig dreng, der ikke har begået nogen forbrydelse, kan tilbageholdes i Australien i næsten et år, bør vække afsky hos de fleste australiere«.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere