0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sharon går fri for retssag

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En opsigtsvækkende afgørende fra FN's internationale domstol i Haag kan få stor indflydelse på en verserende sag i Belgien mod Israels ministerpræsident Ariel Sharon, der beskyldes for krigsforbrydelser. Domstolen besluttede, at fungerende ministre er beskyttet af diplomatisk immunitet, og derfor kan de ikke anklages for krigsforbrydelser.

Det skete i en konkret sag, hvor domstolen afgjorde, at Belgien ikke har ret til at udstede en anholdelsesbegæring på en minister fra Congo, der beskyldes for forbrydelser mod menneskeheden. Det skete med henvisning til, at han har diplomatisk immunitet.

Domstolen træffer afgørelser om principielle juridiske spørgsmål og skal ikke forveksles med FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Den juridiske rådgiver for det belgiske udenrigsministerium, Jan Devadder, var ikke i tvivl om betydningen af princip-afgørelsen:

Sagen er lukket
»Efter min mening er Sharonsagen nu lukket. Dommen er klar: immunitet for ministre for alle forbrydelser, så længe de stadig er ministre«.

Det er overlevende fra massakren i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila i Beirut i 1982, der vil have Ariel Sharon dømt for krigsforbrydelser. På det tidspunkt var Sharon Israels forsvarsminister. Mindst 900 mennesker blev dræbt af kristne falangister, der var allieret med Israel, som havde invaderet Libanon.

Mens massakren fandt sted, havde den israelske hær omringet lejrene, så falangisterne fik frit spil til at dræbe civile palæstinensere.

Sagen blev oprindelig rejst i Belgien, fordi landet har en særlig lov, der indebærer, at udlændinge, der mistænkes for krigsforbrydelser, kan retsforfølges for forbrydelser, selv om de ikke er begået i Belgien.

Men FN-afgørelsen kan betyde, at Belgien må ændre sin lovgivning og kan føre til, at andre planlagte sager ved belgiske domstole mod prominente ledere som den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, den irakiske præsident Saddam Hussein og den cubanske præsident Fidel Castro må droppes. Og dermed kan de belgiske domstole ikke kræve dem anholdt.

Den belgiske udenrigsminister Louis Michel vil nu tage skridt til at ændre lovgivningen, men han mener, at den belgiske lovgivning på området i bund og grund er god nok.

»De grundlæggende principper - retsforfølgelse af alvorlige krænkelser af international humanitær lovgivning - er stadig vigtige. Men det belgiske parlament må nu forbedre loven«, sagde Louis Michel til den belgiske avis De Standaard.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere