0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Aids splitter forskere

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da FN's generalsekretær Kofi Annan i april sidste år annoncerede oprettelsen af en global aidsfond, lignede det umiddelbart en stor gevinst for den internationale kamp mod den dødbringende epidemi, der således - sammen med tuberkulose og malaria - blev sat øverst på den globale dagsorden.

Målet var at skaffe godt 68 milliarder kroner fra såvel private som offentlige donorer. Midler, der vel at mærke skulle gives i tilgift og ikke tages fra donorlandenes eksisterende aidsbudgetter. Internationale politikere, forskere og ngo'er var enige om, at etableringen af den globale aidsfond var en triumf, nærmest for godt til at være sandt.

Nu er enigheden vendt til skepsis. I Danmark kritiserer såvel oppositionen som AIDS-Fondet den globale fond for at være 'politisk glasur', fordi det danske tilskud på 110 mio. kroner - stik imod hensigten - menes at være givet på bekostning af andre midler afsat på finansloven til aidsbekæmpelse, herunder midler til opbygning af sundhedssystemer i udviklingslandene. Kritikerne frygter, at tilfældet er det samme i andre donorlande. Det står klart, at den globale fond ikke er blevet den motor i aidsarbejdet, den skulle have været. Der er stadig langt fra de godt 17 mia. kroner, der er doneret, op til de knap 68 mia. kroner, som var målet.

Fond er undskyldning
»Det virker, som om den globale fond bliver brugt som undskyldning for at beskære Danmarks samlede støtte. Meningen med fonden var ikke, at et land, der har kompetence til at gøre en indsats på aidsområdet, skulle bruge fonden som undskyldning for at beskære andre igangværende og kommende indsatsområder. Især må man håbe, at man ikke også i andre lande dropper støtten til nogle af de hårdest ramte lande for at finde penge til den internationale fond«, siger Henrik Ullum, aidsforsker på Rigshospitalet.

To fløje
Spørgsmålet om, hvorvidt fondmidlerne mindsker donorlandenes indsats for at forbedre sundhedssystemerne i de fattigste lande, sætter fokus på en debat, der har splittet aidsforskere verden over.

Den ene fløj mener, at aidsbehandling kun er effektiv i ressourcestærke lande. En række bistandsorganisationer, læger og politikere argumenterer, at den medicinske behandling er for dyr. Det frygtes også, at patienterne i Afrika vil udvikle resistens, fordi behandlingssystemerne i de fleste ulande er for skrøbelige til at bruge de omstændelige behandlingsmetoder, en hivsmittet har behov for.

Den anden fløj mener, at medicin til verdens millioner af hivsmittede er en både bæredygtig og økonomisk holdbar vej frem. En af fortalerne er Serena Koenig fra Harvard Medical School. Hun var i forrige uge i København for at fortælle om et aidsprojekt i Haiti, der er hårdt ramt af en høj koncentration af hivsmittede. Her har forskere fra Harvard Medical School i en årrække arbejdet på et behandlingssystem i en egn med 250.000 indbyggere

»Det fungerer uden tvivl. Det eneste problem er at få fat i medicinen«, fortæller Serena Koenig.

Risiko for resistens
Men andre undersøgelser peger i en anden retning. American Society of Microbiology anslår, at hele 78 procent af hivpatienter, der behandles de med medicin, udvikler resistens over for aidspræperater. Og tallene stammer oven i købet fra USA - risikoen for resistens er formentlig endnu større i udviklingslande.

Det er uden sammenligning Afrika, der er det værst ramte kontinent med over 28 millioner ofre for aids. Her modtager kun 25.000 medicinsk behandling.

Serena Koenig mener, at frygten for udviklingen af resistens mod aidsbehandling er forholdsvis ubegrundet: Kun to ud af de 105 patienter i Harvardprojektet har indtil nu vist modstandsdygtighed over for medicinen.

Aidsforsker Henrik Ullum fra Rigshospitalet vurderer, at der skal langt flere undersøgelser til, før det kan konkluderes, hvorvidt medicinering af afrikanske hivpatienter er effektiv.

»Skeptikere siger, at medicinen ikke hjælper, og at den stadig er alt for dyr, mens medicinalindustrien med nogen ret stadig kan hævde, at det ikke er sikkert, at behandlingen kunne gennemføres, om så medicinen blev foræret væk. Disse argumenter er så blevet brugt i forsvar for ikke at gøre noget for at behandle patienter i Afrika. Først må vi altså vise, at vi kan få behandlingen til at lykkes - ikke kun hos relativt få patienter i Haiti, men også i de hårdest ramte lande i Afrika. Men mens vi overvejer, skal vi huske, at der hvert år dør millioner«, fastslår Henrik Ullum.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere