0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA's endelige skilsmisse fra Kyoto

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Langkilde Morten
Foto: Langkilde Morten

Arkivfoto: Morten Langkilde

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

USA's nye klimaplan, som præsident George W. Bush fremlagde sent torsdag som et svar på FN's Kyotoaftale, bliver mødt med hård kritik fra demokratiske politikere, EU og grønne organisationer. Planen tillader en fortsat stigning i USA's i for vejen meget store udslip af drivhusgasser.

EU's miljøkommissær Margot Wallström påpeger, at USA forsynder sig mod FN's klimakonvention fra Rio i 1992. USA har godkendt klimakonventionen og har dermed forpligtet sig til at stabilisere sit CO2-udslip på 1990-niveau.

Margot Wallström antyder, at George W. Bush ikke har forstået, hvad bæredygtig udvikling handler om.

»Vi bliver nødt til at mindske vores udslip af drivhusgasser for at beskytte vores klima. Vi ved alle, at målene fra Kyoto kun er et første skridt, hvis vi skal forhindre de dramatiske konsekvenser, klimaforandringer kan skabe«, siger Margot Wallström.

USA's svar på Kyoto-aftale
Den amerikanske klimaplan har været ventet med spænding, lige siden George W. Bush sidste år vendte ryggen til FN's klimaaftale, der blev indgået i Kyoto i 1997.

Kyotoaftalen vil ifølge Bush ødelægge amerikansk økonomi og kaste millioner af mennesker ud i arbejdsløshed. Bill Clintons afløser som leder af verdens eneste supermagt ønsker derfor ikke juridisk at binde sig til, at USA i 2008-12 skal have et syv procent lavere udslip af drivhusgasser end i 1990.

Med sit nye udspil undlader George W. Bush da også at opsætte eksakte klimamål. En beregning foretaget af Econ Danmark viser, at USA - verdens største CO2-udleder - vil øge sit samlede udslip af drivhusgasser fra 6.000 millioner ton i 1990 til 7.500 millioner ton i 2010. Uden Bush-planen ville udslippet være på 8.000 millioner ton CO2 i 2010.

»Klimaplanen er de endelige skilsmissepapirer i forhold til Kyotoaftalen«, siger klimamedarbejder Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden.

Med den fortsatte stigning vil USA's udslip i 2010 være langt over 30 procent for højt i forhold til Kyoto-målet.

Med klimaplanen lægger George W. Bush op til energibesparelser, renere kulfyring, mere grøn energi, fortsat liv i atomkraftværker og olieefterforskning i Alaska. Dermed håber præsidenten at høste mange gevinster på samme tid:

Bushs håb
Væksten i CO2-udslippet skal bremses, stoppes og senere - hvis klimaforskere kommer med mere sikre meldinger - nedbringes.

Syreregn og sundhedsskader skal mindskes med skærpede krav for udslip af svovl, kvælstof og kviksølv fra kraftværker.

Forsyningssikkerheden skal øges med egne brændsler, og afhængigheden af importeret olie fra den arabiske verden holdes i ave.

Mere effektive og nye elværker skal forebygge blackouts i elforsyningen som i Californien.

I løbet af den kommende tid skal George W. Bush i dialog med Kongressen præcisere blandt andet, hvordan støtten til grønne energiteknologier (vindkraft, biomasse, energibesparelser med videre) skal føres ud i livet.

Lars Georg Jensen vurderer, at »der afsættes lidt ekstra på statsbudgettet til grøn energi, men at det langt fra matcher de subsidier, der gives til kulkraften«.

Derfor skoser Sierra Club planen for at beskytte de kul- og olieinteresser, der førte George W. Bush til magten. Og Greenpeace mener, at planen er købt og betalt af olieselskabet ExxonMobil via kraftig sponsering af Bush under valgkampen mod Al Gore.

EU mener, at USA har lanceret en meget national plan - og håber nu, at amerikanerne snart erkender, at der også er miljøgevinster at hente i en international sammenhæng. Dele af amerikansk industri tripper efter at deltage i CO2-kvotehandel og CO2-projekter i andre lande, men direktør Jørgen Abildgaard fra Econ Danmark ser ikke mange tegn på, at Bush med dette svar på Kyotoaftalen åbner sig mod verden.

»Og det er ærgerligt, at de ikke fokuserer mere på renere kulfyring, for de amerikanske værker er utrolig ineffektive«, siger Jørgen Abildgaard.

Bush har fremlagt klimaplanen få dage før han besøger Japan og Kina - to af de vigtigste nationer i verdens klimapolitik. Uden Japan er der ingen Kyotoaftale, og uden Kinas aktive medvirken i fremtiden får verden uhyre svært ved at begrænse ophobningen af klimagasser i atmosfæren. Foreløbig imponerer Kina med at skrue ned for kulforbruget og op for den økonomiske vækst.