0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Østrig: Lær tysk eller forsvind

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Indvandrere i Østrig skal lære tysk, i hvert fald til husbehov. Efter højst fire år i deres nye land skal de op til en sprogprøve. Består de den ikke, risikerer de at miste deres opholdstilladelse og blive udvist.

Hvis de er arbejdsløse, vil staten betale sprogundervisningen. Hvis de allerede er i job, skal de selv betale halvdelen, medmindre de kan få deres arbejdsgiver til det.

Samfundslære
Sprogundervisningen skal suppleres med timer i samfundslære, så indvandrerne kan få en bedre forståelse af deres nye land og dets normer.

Kravet om rimelige sprogkundskaber er et hovedpunkt i den 'integrationspakke', som forleden blev fremlagt af regeringen. Den består af konservative og højrepopulister. De sidstnævnte fastholder, i Jörg Haiders ånd, at Østrig ikke er og aldrig skal få lov at blive et indvandrerland.

Det vil dog sige: Man tager gerne imod udenlandsk arbejdskraft, hvis blot den er veluddannet og ikke kan undværes i erhvervslivet.

Gælder ikke sæsonarbejdere
Man gør også en undtagelse for de mange tusinder af udlændinge, der som sæsonarbejdere får Østrigs turistindustri og landbrug til at køre rundt. De er faktisk uundværlige.

Det samme gælder de udlændinge, der passer Østrigs gamle og syge. De pågældende plejere kommer først og fremmest fra Østrigs nabolande. Så længe de bevarer deres bopæl i hjemlandet og smutter hjem i weekenden, skal de være mere end velkomne.

De mange nye regler træder i kraft næste år. De omfatter indvandrere, der er kommet til landet efter 1. januar 1998. EU-borgere er i alle henseender undtaget fra reglerne.

Krav fra højrepopulisterne
Højrepopulisterne fra Frihedspartiet syntes, at det første udkast til lovkomplekset var for »tandløst«. Man krævede især strenge sanktioner mod de indvandrere, der ikke sørgede for at få lært tysk: i værste fald udvisning. Partiets chefforhandler Peter Westenthaler forsikrer dog, at ingen indvandrer behøver at tale tysk som en hofmand. Man skal blot - efter mindst 100 timer på skolebænken - kunne bevise, at man har kendskab til sproget »i store træk«.

Ved den kommende sprogprøve skal eksaminanden således kun sætte kryds ud for det svar, han mener er det rigtige blandt flere alternativer. (Multiple Choice Test, som man især kender det i USA). Børn, ældre og syge kan fritages for sprogkravet.

Den socialdemokratiske opposition mener, at »integrationspakken« kun rummer pligter, trusler og straf. I stedet for ægte integration udsætter den indvandrerne for »umenneskelig, smålig forfølgelse«.

Oppositionen mener også, at de nye, mere lempelige regler for sæsonarbejdere vil medføre løntryk på det østrigske arbejdsmarked. I fremtiden skal ikke blot hotelejere, restauratører og landmænd have lov at hyre udenlandsk arbejdskraft i højsæsonen. Hvis andre erhverv kan bevise, at heller ikke de kan skaffe østrigsk arbejdskraft nok, skal de have lov at ansætte udlændinge på kontrakt. I første omgang kun i seks måneder, men dog med mulighed for at forlænge med endnu et halvt år.

I øvrigt skal kommende indvandrere stille med en lægeattest på, at de er ved godt helbred.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere