0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Usikker studehandel om nordirske terrorister

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Omkring 50 flygtede terrorister er blevet en trussel mod fredsprocessen i Nordirland. Det yderliggående katolske parti Sinn Fein ønsker, at flygtningene bliver benådet, så de kan vende tilbage til Nordirland. Men de protestantiske partier på den anden fløj vil ikke høre tale om at bruge udtrykket »benådning«.

Striden om flygtningene har fået den katolske undergrundsbevægelse IRA til at opgive at destruere flere våben. Det skridt var ellers ventet før påske. Men nu forsøger yderliggående katolikker at få flere flygtninge sat på listen over folk, der kan vende tilbage.

Som et led i den nordirske fredsproces, der bygger på Langfredagsaftalen fra 1998, er flere hundrede både katolske og protestantiske terrorister blevet løsladt fra britiske fængsler under en fælles benådning.

Over 100 er eftersøgt
Men over 100 mennesker er stadig eftersøgt, anklaget for terrorhandlinger i Nordirland, fordi de nåede at stikke af, inden de kunne blive anholdt og retsforfulgt.

De fleste af dem er katolikker, og mange opholder sig i USA. Blandt de eftersøgte er for eksempel Sinn Feins kontorleder i New York, Rita O'Hara.

Amnesti
I sidste måned aftalte den britiske regering og Sinn Fein, der er IRA's politiske afdeling, at omkring 100 flygtninge skulle have amnesti, så de kunne vende tilbage til Nordirland uden at blive straffet. Men den aftale gik i vasken, fordi den ikke kan blive godkendt i parlamentet i London.

Derfor er den britiske regering og Sinn Fein nu ved at forhandle en ny aftale, der gælder amnesti for omkring 40 formodede terrorister. De ventes at kunne vende tilbage til Nordirland, hvor de så skal igennem en retsproces, inden de kan blive løsladt på samme vilkår, som gælder dem, der sad i fængsel.

Hvis det falder på plads, ventes anklagerne at blive frafaldet mod yderligere 60 flygtninge med den begrundelse, at sagerne er forældede.

Protestanter afviser
Men det vil de protestantiske partier i Nordirland ikke være med til. Det største, Ulster Unionists, er ledet af den nordirske førsteminister David Trimble.

Han afviser fuldstændig at tale om »benådning« af flygtningene, fordi det ikke er med i Langfredagsaftalen. Partiet kræver i stedet retssager mod hver enkelt.

IRA blander sig
Samtidig har oprørsbevægelsen IRA blandet sig. IRA ødelagde en del af sine våben i oktober sidste år. Siden er der intet sket, men en ny frivillig våbendestruktion var ventet inden påske. Det vil være med til at stille Sinn Fein i et bedre lys - også syd for grænsen i Irland, hvor partiet ventes at gå frem ved det kommende parlamentsvalg i maj.

Men foreløbig har IRA ikke ødelagt flere våben, hvilket ses som et forsøg på at presse den britiske regering til at acceptere flere navne på listen over flygtede terrorister, når de engang får lov at vende tilbage.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere