0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

34 dræbt ved separatisters angreb i Kashmir

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

34 mennesker, heriblandt 22 soldater, blev tirsdag dræbt, da militante muslimske separatister angreb en bus og derpå en hærlejr i nærheden i Kashmir, skriver det indiske nyhedsbureau Press Trust of India (PTI) i dag.

Også syv passagerer i bussen omkom i forbindelse med angrebet sammen med tre af de oprørere, som stormede lejren. Resten af de døde er ikke identificeret, men ifølge bureauet kan det være pårørende til soldater i lejren. En talsmand for den indiske hær i New Delhi kan ikke bekræfte dødstallet.

De indiske soldater svarede igen på angrebet, og der var meldinger om eksplosioner inde i lejren, skriver PTI. Øjenvidner siger, at hæren skød med raketter mod en bygning, hvor separatisterne mentes at have gemt sig.

»Sammenstødet er stadig i gang. Vi kan ikke oplyse om antallet af døde«, sagde oberst Shruti Kant på vegne af den indiske hær.

Angrebet, der fandt sted nær hinduflertallets vinterhovedstad Jammu, var et af de blodigste på den indiske hær i Kashmir det seneste år.

Den amerikanske viceudenrigsminister Christina Roccas besøger for tiden den indiske hovedstad New Delhi i et forsøg på at forbedre forholdet mellem Indien og Pakistan, der har udkæmpet flere krige netop om Kashmir-provinsen.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere