0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Arafats bygninger i Hebron smadret

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De omkring 15 palæstinensere, som ifølge den israelske hær havde forskanset sig i Det Palæstinensiske Selvstyres politihovedkvarter i Hebron, formodes døde, efter at Israel forvandlede bygningerne til murbrokker ved hjælp af to ton sprængstof.

I aftes og i nat så øjenvidner israelske soldater med lygter bevæge sig rundt i murbrokkerne, rapporterede Israels Radio lørdag her til morgen. Den store eksplosion kom, efter at israelske styrker havde belejret politihovedkvarteret i fire dage. Ifølge den israelske hær havde de 15 nægtet at overgive sig.

En Reuters-kameramand oplyste, at han fredag aften så soldater bevæge sig gennem bygningen med fakler, og at seks lastbiler fyldt med soldater og omkring 30 andre køretøjer var ankommet med forstærkninger.

En talsmand for den israelske hær afviste senere på aftenen, at soldater er inde i bygningen:

»... hæren har ikke været inde i bygningen... Jeg ved ikke om vi overhovedet vil gå ind«, sagde en talsmand for hæren til Reuters sent fredag.

Hæren har tidligt meddelt, at der ikke ville blive forhandlinger med de bevæbnede palæstinensere, og at der ikke var nogen umiddelbare planer om at storme bygningen.

Belejret fire dage
Bygningen har været belejret i fire dage. I løbet af fredagen lavede granater huller i muren uden om regeringsbygningen. Bulldozere blev sat ind for at gøre hullerne større.

Hebron er den syvende by på Vestbredden, som efter en række palæstinensiske selvmordsbomber er blevet generobret af den israelske hær. Byen har ellers været mere rolig end så mange andre selvstyrebyer og har hidtil været forskånet for større israelske angreb.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere