0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA's kamp mod ilden

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Bed om regn« står der på plakaterne langs vejene i Fort Apache-reservatet i staten Arizona. Reservatets skove er et rasende inferno af ild, og medicinmanden afholdt for første gang i årevis den traditionelle regnceremoni torsdag aften.

Regntiden skulle starte i næste uge, men selv efter medicinmandens besværgelser er der fortsat ingen tegn på regn.

Selv om 60 procent af de områder, der brænder i Arizona, befinder sig i indianerreservater, er der ingen medier, som interesserer sig for dem. Da USA's præsident, George W. Bush, tirsdag besøgte Arizona for at få et overblik over ødelæggelserne, stod snesevis af indianere i den bagende sol langs hovedvej 60, da rygter fortalte, at han ville komme forbi. Bush satte ikke sin fod i reservatet.

Akkurat som de amerikanske tv-medier valgte præsidenten at fokusere på feriebyen Show Low 65 kilometer nord for reservatet. I Show Low-området har ilden foreløbig ødelagt 423 hjem, og 30.000 mennesker er evakueret, mens kun 10 procent af ilden er inddæmmet.

Økonomi i ruiner
For beboerne i Fort Apache-reservatet er katastrofen imidlertid lige så stor. Stammens økonomi er i ruiner. Savværkerne skulle køre for fulde omdrejninger, men for 300 millioner dollar tømmer er forvandlet til aske, og arbejderne er fyret.

Stammens kasino og ferieby, Hon Dah Resort and Casino, er den næststørste arbejdsgiver i regionen og skaffer stammen 130 millioner dollar om året. Det er højsæson i øjeblikket, men kasinoet er lukket. Stammen driver også vintersportsstedet Sun Rise Ski Resort, men ingen ved, hvordan det vil se ud, før røgen er væk.

Racismen har også vist sit grimme ansigt i Arizona. De hvide mener, at det er indianerne, som har startet ilden, og høvdingen Dallas Massey har modtaget mange ubehagelige beskeder på sin telefonsvarer. Indianere bliver beskyldt for intellektuel underlegenhed, når de handler ind i butikkerne.

De hvide har tilsyneladende glemt, at det var en hvid kvinde, som startede en af brandene i området, da hun ville tiltrække opmærksomhed fra en helikopter med tv-folk om bord.

De mest voldsomme brande foregår i øjeblikket i Arizona og Colorado. Ifølge tv-stationen CNN raserer der i øjeblikket 199 skovbrande i USA, og 19 af dem dækker over 800 hektarer.

De fleste af brandene finder enten sted i vildmarksområder eller naturparker, og brandeksperter siger, at det er naturligt, at det brænder i den slags områder. Ilden er en slags kreativ ødelæggelse, og dyrene i de pågældende områder har vænnet sig til periodiske brande.

Dyrt for skatteyderne
I årtier har mennesket imidlertid forsøgt at undertrykke brandene og bryde naturens og historiens rytme på måder, så områderne er blevet langt mere brandfarlige.

Manipulationen af vestens miljø har gjort brandene langt værre og farlige end tidligere, siger brandeksperterne. Og det koster de amerikanske skatteydere dyrt - i gennemsnit to milliarder dollar eller over 15 milliarder kroner årligt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere