0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kommissær: EU bøjer sig ikke for USA's pres

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU er ikke indstillet på at give efter for USA's pres for at få udvandet den nyåbnede internationale domstol. Det fastslog EU's udenrigskommissær Chris Patten onsdag.

»EU støtter helhjertet og uden forbehold etableringen af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Vi beklager, at USA, trods tilføjelserne under forhandlingerne om Rom-traktaten, har trukket sig ud af ICC«, udtalte Patten under et besøg i Serbiens hovedstad, Beograd, onsdag.

»Vi mener, at ICC er det vigtigste fremskridt for international retsudøvelse siden etableringen af FN, og vi er ikke villige til at lade nogen udvande vores fulde støtte til principperne«, fastslog udenrigskommissæren.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) trådte i kraft mandag imod USA's vilje. Supermagten ønsker ikke, at amerikanske soldater skal være underlagt domstolen. Amerikanerne ønsker derfor ikke at forlænge mandatet for FN's politistyrke i Bosnien. Amerikanerne forlængede dog missionen i tre døgn, så der kunne findes et kompromis.

EU overvejer at overtage
EU-landene skal - efter planen - først overtage ansvaret
for de 1.600 mand fra amerikanerne ved årsskiftet, og derfor er det internationale diplomati kommet på overarbejde for at finde en løsning for det næste halve år.

Foreløbigt undersøger EU-landene, om de kan fremskynde overtagelse af ansvaret, oplyste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han onsdag besøgte Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Hvis det ikke lykkes for EU og USA at finde en løsning senest torsdag morgen, kan politistyrken ikke fortsætte sit arbejde.

»Formandskabet (p.t. den danske regering red.) ser med bekymring på risikoen for en abrupt afbrydelse af FN-missionen«, siger Fogh Rasmussen.

Amerikanerne og kompromis
Amerikanske diplomater sendte natten til onsdag en plan til medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd. Det amerikanske bud på et kompromis skal hindre en opløsning af den internationale politistyrke i Bosnien.

Ifølge planen skal amerikanske betjente have en midlertidig immunitet, som gælder i et år for lande, som endnu ikke har ratificeret traktaten om etableringen af straffedomstolen.

Det skal give fredsbevarende betjente (og soldater) rigelig tid til at vende hjem og i stedet blive stillet for retten ved deres eget lands domstol.

Men et kompromis i striden om straffedomstolen vil være betænkeligt, advarer den tidligere danske udenrigsminister og nuværende medlem af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn Niels Helveg Petersen (R).

»Det er meget trist, at en så vigtig nydannelse som ICC bliver politisk kastebold«, siger Helveg Petersen til Ritzau.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere