0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israel ødelægger bygninger i Gaza

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Israelske soldater trængte i dag ind i Gaza By for første gang siden det internationalt kritiserede angreb på en boligblok i begyndelsen af ugen. I dag var det israelske mål bygninger, der ifølge israelerne har været brugt til at fabrikere raketter.

Tre kraftige eksplosioner rystede området i Gaza By, hvorpå israelske tanks trak sig tilbage til israelsk-besat territorium tre kilometer væk.

Palæstinensiske sikkerhedskilder siger til Reuters, at fire palæstinensere blev såret i angrebet, der er det første i Gazastriben siden tirsdagens luftangreb, der dræbte en Hamas-kommandant og 14 civile, heraf ni børn.

Raketfabrikker eller ej
Ifølge den israelske hær udgjorde de ødelagte bygninger rammerne for en produktion af Qassam-raketter. Hæren siger også, at en stribe mortérbomber og raketter de seneste dage er blevet affyret mod israelske mål i Gazastriben.

Bygningernes ejer, Ramzi Abu Laben, afviser overfor Reuters, ethvert kendskab til, at Qassam raketter skulle være blevet bygget der: »Det kender vi ikke noget til«.

Andre udviklinger:

  • Nogle timer efter ødelæggelsen af bygningen affyrede palæstinensere en anti-tank raket mod en israelsk bus i nærheden af den jødiske bosættelse Netzarim i Gazastriben. Kun et køretøj blev ødelagt, siger redningsarbejdere.
  • I byen Kalkilya på Vestbredden blev en palæstinenser dræbt af, hvad en pårørende betegner som en tilfældig kugle, affyret mens israelske tropper gennemsøgte et hus for militante palæstinensere.
  • I går blev en rabbi fra en bosættelse på Vestbredden dræbt af bevæbnede palæstinensere. En anden mand blev såret i bagholdsangrebet. To grupper - Folkets Hærs Front og al-Aqsa Martyrernes Brigade - har taget skylden, den ene gruppe truede yderligere med at angribe andre israelske ledere i nye angreb. Den militante Hamas-organisationen har svoret at dræbe hundreder af israelere som hævn for tirsdagens angreb. Israel siger, at den dræbte Hamas-leder havde blodet af 200 israelere på sine hænder og at han var ved at planlægge et 'mega-terror' angreb.
  • I FN har arabiske delegerede udskudt at sende en resolution om det israelske angreb til afstemning i Sikkerhedsrådet. Ifølge diplomater fordi der var delte meninger om teksten. USA's FN-ambassadør, John Negroponte, havde i forvejen givet udtryk for, at tidligere resolutioner efter USA's mening udgør et tilstrækkeligt forhandlingsgrundlag.










Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere