0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bush søger hjemlig opbakning til angreb på Irak

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's præsident George Bush mødes i dag med ledere af den amerikanske kongres for at søge hjemlig opbakning til et angreb på Irak. Mødet kommer efter at FN og irakiske embedsmænd i nat forhandlede om våbeninspektørernes tilbagevenden til Irak.

USA's præsident fortsætter med at søge opbakning til et angreb på Irak, trods irakernes udspil om igen at åbne landet for FN's våbeninspektører.

Forventer snarligt grønt lys til angreb
I dag mødes George Bush med fire ledende medlemmer af den amerikanske kongres for at drøfte en resolution, der vil give den amerikanske præsident indenrigspolitisk opbakning til et angreb.

En af deltagerne ved mødet, lederen af Senatet Tom Daschle, forventer, at den amerikanske kongres vil stemme om en resolution, der giver grønt lys for et angreb på Irak, inden det amerikanske midtvejsvalg, der afholdes den 5. november.

»Jeg tror det vil komme til en afstemning i god tid før valget, og det er vigtigt at vi samarbejder for at opnå det«, siger Tom Daschle inden mødet.

FN forhandler med Irak
Mødet kommer efter at lederen af FN's våbeninspektører, svenskeren Hans Blix, i aftes mødtes med irakiske embedsmænd for at drøfte de praktiske detaljer ved at lade våbeninspektørerne vende tilbage til Irak.

Parterne har aftalt at mødes igen i første uge af oktober for at fastlægge detaljerne.

Samtidig med forhandlingerne udbyggede Irak udspillet om våbeninspektørernes tilbagevenden, ved at sige, at de kan vende tilbage til Irak øjeblikkeligt.

Sikkerhedsråd splittet
Men USA afviser fortsat det irakiske udspil, og ønsker at FN's Sikkerhedsråd skal vedtage en ny resolution, der sætter nye krav til Saddam Hussein og som følges op af et angreb, hvis kravene ikke overholdes.

FN´s Sikkerhedsråd er tilsyneladende splittet i spørgsmålet. Mens Storbritannien bakker op om USA, mener Rusland ikke, der er behov for en ny resolution for at sende våbeninspektørerne tilbage til Irak.

Kina positiv over for irakisk udspil
Rusland kan ligesom de fire andre permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, Storbritannien, Kina, Frankrig og USA, nedlægge veto mod rådets resolutioner.

Også Kina har taget positivt imod Iraks udmelding om våbeninspektørerne. Den kinesiske udenrigsminister, Tang Jiaxuan, siger, at »den irakiske beslutning er, hvad det internationale samfund, heriblandt Kina, altid har håbet på«.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere