0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Afhøring af Abu Bakar Bashir kan begynde

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den terrormistænke, indonesiske præst Abu Bakar Bashir, der er sat i forbindelse med terrorangrebet på Bali, er blevet flyttet til Jakarta, hvor afhøringer inden længe vil starte. Den indonesiske præst blev anholdt den 20. oktober og er under mistanke for at lede den fundamentalistiske muslimske gruppe Jemaah Islamiyah, som formodes at stå bag flere terroraktioner.

Hjerteproblemer har hindret afhøringer
Indtil for få dage siden var den aldrende præst for syg til at kunne blive afhørt. Han har været indlagt med hjerteproblemer siden den 18. oktober og det indonesiske politi har - på trods af stort pres fra flere lande - ikke ønsket af afhøre præsten før han fik det bedre.

Præsten har det tilsyneladende så godt nu, at det indonesiske politi har besluttet at overføre Abu Bakar Bashir til et hospital i Jakarta, hvor afhøringerne vil starte.

Afhøring vil ikke vedrøre bombeangreb
Ifølge flere kilder fra det indonesiske politi vil afhøringerne ikke omfatte en mulig forbindelse til bombeangrebet på Bali den 12. oktober, men udelukkende fokusere på Abu Bakar Bashirs forbindelse til Jeemah Islamiyah og dennes forbindelse til blandt andet Osama bin Laden.

Siden bombeangrebet den 12. oktober, som kostede op mod 190 menneskeliv og sårede flere hundrede, har de indonesiske myndigheder været under skarp kritik for deres mangel på modvilje over for terrorgrupper.

USA: Jeemah Islamiah er en terrororganisation
Landet har for nyligt indført en særlig terrorlovgivning og har siden angrebet anholdt tre mænd, som mistænkes for at stå bag angrebet. Politiet har ikke kommenteret påstande om, at de tre mænd er medlemmer af Jeemah Islamiyah.

De amerikanske myndigheder har meddelt, at de betragter Jeemah Islamiah som en 'udenlandsk terrororganisation'.

Indonesien er verdens folkerigeste muslimske land.

Politiken.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere