0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

McDonalds advarer mod fast food

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den franske afdeling af McDonalds har gjort sig vældigt upopulær internt, efter afdelingen har lavet en reklame, som blandt andet opfordrer franskmændene til højst at mæske sig i McDonalds-mad en enkelt gang om ugen. Det er slet ikke den generelle holdning i McDonalds, siger en amerikansk talsmand.

Amerikansk McDonalds afviser advarsel
»Der er ingen grund til at spise overordentligt store mængder junk food, og der er heller ingen grund til at gå på McDonalds mere end en enkelt gang om ugen«, står der i den, ifølge koncernen, særdeles forkerte reklame.

Også den danske afdeling af McDonalds tager afstand fra reklamen, og har ikke de mindste planer om at give rådet videre til sine omkring 145.000 daglige danske kunder.

Dansk McDonalds vil heller ikke videregive advarsel
»Vores synspunkt er, at vores produkter sagtens kan indgå i en varieret kostplan. Jeg må understrege, at det handler om mere end, hvad vi putter i munden. Det handler også om vores livsførelse i al almindelighed. Hvis man i sin fritid sidder flere timer foran computeren og spiser chips og drikker sodavand samtidig, så er det ikke underligt, at det går galt«, siger Kristian Scheef Madsen,
kommunikationschef i den danske afdeling af McDonalds.

Han påpeger i øvrigt, at McDonalds har et særligt program, Ronald McDonald Børnefond, som blandt andet giver hjælp til forskning i fedme. Og at der på McDonalds hjemmeside er en varedeklaration over alle McDonalds produkter.

Politiken.dk

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere